Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur III.djvu/229

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
225
Om Betydningen af det norske Selskabs Opposition
mod den Ewaldske Poesi.
(Af Prof. J. S. Welhaven)

Under mit Ophold forrige Aar i Kjøbenhavn, viste Hr. Kammerassessor Lessøe mig den Velvillie, at overlade mig til Gjennemsyn et stort Antal haandskrevne Blade og Hefter der hørte til Capt. Werner Abrahamsons Efterladenskab. Mellem disse Papirer fandt jeg betydelige Levninger af det danske Literaturselskabs Archiv, indeholdende dels Arbeider i Vers og Prosa, med tilføiede kritiske Bemærkninger, og dels Dokumenter, der angaae Selskabets Organisation og indre Forholde. Da jeg yttrede for Hr. Lessøe, at flere af Haandskrifterne havde literaturhistorisk Betydning, overlod han den Del af Forraadet til min frie Raadighed. Jeg har nøie gjennemgaaet disse Aktstykker, uddraget deraf hvad der især var brugeligt, og endelig skjenket Samlingen til det store kongl. Bibliothek i Kjøbenhavn, hvor den vil finde sin rette Plads mellem dets mange fortrinlige, til den danske Literaturhistorie henhørende Archivsager. Mit Udbytte af Haandskrifterne har jeg benyttet i den her meddelte Afhandling.


I den Periode af vor Literaturhistorie, der fornemmelig er bleven betegnet ved Ewalds Optræden og paafølgende Digterliv, 1764–1781, finde vi tre literaire Selskaber, der med hverandre danne den almindelige Situation, hvori de forskjellige poetiske Kræfter og Bestræbelser gjorde sig kjendelige. Selskabet til de skjønne Videnskabers Fremme, det norske Selskab og det danske Literaturselskab ere alle mærkelige som Udtryk for særskilte, skjønt i visse Punkter samstemmende Interesser, af hvilke enhver havde Indflydelse paa Literaturudviklingen; og derfor kan man ei overse nogen enkelt af disse Kredse uden i en vis Grad at miskjende Periodens Charakter og Betydning.

Imidlertid er der mellem de mange literairhistoriske Bearbeidelser af Emner, der angaae Ewald og hans Samtid, ingen Fremstilling, hvoraf de tre Selskabers gjensidige Forhold kan sees. En Del af det Stof, som Literaturen til en saadan Opfatning frembyder, synes endog at være lagt tilside som overflødigt eller uvæsentligt, efterat det hist og her løselig er bleven berørt. Selskabet til de Sk. V. F. og det norske Selskab ere omhandlede ved mange Leiligheder og af mange Forfattere; men det er egentlig kun Rahbek, der om det danske Literaturselskab har meddelt brugbare Oplysninger. Disse ere dog i og for sig mangelfulde, vidt adspredte i meget forskjellige Skrifter, og for