Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur II.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
19
Bidrag til Bergens ældre Topografi.


Flere end disse Gaarde har ikke Hesselberg anført paa sit Kart. Der er dog endnu en Deel, hvis Beliggenhed kan bestemmes, da Navnene have vedligeholdt sig lige til vor Tid. Her møde os først næsten alle de nuværende Stuer paa Bryggen. I at opregne disse følges her den Orden, hvori de ligge fra Dræggen af mod Syd til Bryggesporen (bryggjasporðr?). Skeggin (Aar 1334 – Cod. Munkal. 89) var den tredie Gaard udenfor „Guldskoen,“ og har maaske faaet Navn efter Haakon Herdebreds Fehirder Nikolaus Skeggi. Brændte 1476 og blev ikke opbygget igjen. – Gullskónum (i) (1308 – Dipl. Norv. No. 134) udentvivl eiet af den bekjendte Halvard Gullskor under Haakon Haakonssøn. Gaarden er nu den første paa Bryggen. Dens Navn er nu Guldskoen. Mærket over Døren er en forgyldt Sko i halvtophøiet Arbeide. – Systagarðr nu „Systregaarden“ forekommer i 1408 (Nor III, 3, 44), men er udentvivl ikke meget yngre end fra det 12te Aarhundrede – Englagarðr, (1259 – Dipl. N. No. 122), udentvivl engang eiet af Familien Engli, hvoraf den bekjendte Ivar Englason under Haakon Haakonssøn var. Navnet er nu „Engelgaarden.“ Over Porten Statuette af en Engel. – Buagarðr d. e. Bøndernes Gaard (1303 – Dipl. N. No. 97), nu Bogaarden, hvoraf Absalon Pedersen er bleven forledet til at antage, at Gaarden havde Navn efter Bo Fleming. Træbilledet over Porten, en Bonde med en Øxe i Haanden, giver tildeels en Forestilling om den oprindelig norske Bondedragt, der nu er forsvunden. – Bræðesgarðr, (1309. D. Barth.) nu “Bredsgaarden.“ – Einarsgarðr, nu „Enhornsgaarden“ med en fremspringende Enhjørning som Mærke, forekommer til samme Tid som Englagarðr, saa at den ikke, som Abs. Ped. fortæller, kan have Navn efter Ridder Einar Fluga, der først levede i det 15de Aarh. Gaarden beboedes i 1304 af den bekjendte Jon Thorsteinssøn Notarius (D. V. No. 101). – Ogsaa Sveinsgrðr, nu Svendsgaarden, træffes i samme Aar som den sidstnævnte – Jáfjörðr (1309. Dipl. Barth.), udentvivl den nuværende „Jacobsfjord,“ og Bellagarðr, nu Belgaarden (1312. Dipl. V. No. 134). – Holmadalenom (i) nu „Holmedalen“ (1314 – Cod. Munk. 142). Navnet skriver sig formodentlig fra en Eier fra Gaarden Holmedal i Søndhordeland