Forøvrigt er Fortællingen om Baglernes Kamp med Birkebenerne
i 1206 langt bedre og udførligere i den ovenciterede Inge
Baardss. Saga end i den Bearbeidelse, som kun haves i Claussøns
Oversættelse. Denne lider af nogen Forvirring i Enkelthederne,
men den har dog i Slutningen et Tillæg, som i Forbindelse
med et Sted i Sverr. Saga afgiver sikre Momenter til Bestemmelsen
af Miklagards Beliggenhed. Naar der (Aalls Snorre III,
187) nemlig fortælles, at Baglerne, forfulgte af Birkebenerne fra
Mariakirke søgte ned til Miklagard, for derigjennem at komme til
Skibene, men at de paa Grund af Portens Sneverhed trængte
hverandre overende, og at derpaa Filippus Jarl paa sin Flugt
steg op paa Hoben, saa paa Taget og langs dette løb ned paa
Bryggen, saa er det klart, at Gaarden ikke kan have ligget andetsteds,
end i Flugt med Tydskekirkegaarden, imellem denne og
Bryggen. Dette bestyrkes ogsaa af Sver. Saga Kap. 76, hvor
Sverrer, i Begreb med at overrumple Kong Magnus, beordrer en
Deel af sine Folk at lande paa Bryggen indenfor Sandbro og
gjennem Miklagard gaae op i Mariækirkegaard.
Mikligarðr, der forekommer endnu i 12821[1] maa altsaa have ligget tæt udenfor „Guldskoen“ eller der hvor „Bremersgaarden“ siden laa, og det er følgelig urigtigt, naar Hesselberg lægger den paa Breida-Almenning.
Heller ikke Finn Formands Gaard synes paa Hesselbergs Kart at have faaet sin rette Plads. Thi den er vel efter al Sandsynlighed ingen anden, end den nuværende „Finnegaard,“ der altsaa ikke, som Absalon Pedersen antager, har faaet sit Navn af Ridderne paa Findøen, men fra den oven nævnte Finn, der i Sver. Saga Kap. 146 optræder imod Sverrer som Bymandenes Fortalsmand eller Repræsentant. Naar det i samme Saga Kap. 150 siges, at Gaarden laa lige for Fauskabryggja (nor. fauskr, berg Dial. fós, det tydske faul), kan vel denne Brygge heller antages at have strakt sig ud i Vaagen fra Gaarden selv, end ligget over paa Stranden, som Hesselberg antager.
- ↑ Cod. Munk. 132.
