tydske, franske og engelske Litteratur; men dette var mere end man med vore Kræfter kunde haabe eller forlange. Med det første Bind, der sluttedes i 1840, opgav man og ganske denne Plan, og man gik til en modsat Yderlighed ved kun sparsomt at meddele en enkelt Kritik over et Skrift, uden at stræbe efter at give en Oversigt over Litteraturen-i dens Heelhed. Kritikkerne i Nor ere derfor kun følgende: Af L. K. Daa: Anmeldelse af Knutzens og Platous Lærebøger i Geographien (II. 2.) J. Fritzner: Bemærkninger ved Stockfleths lappiske Grammatik (III. 4.), C. A. Holmboe: Anmeldelse af Schwach’s Udsigt over de 3 nordiske Rigers Myntvæsen (II. 3.), samt af Stockfleths lappiske Grammatik, (II. 2.), hvorpaa igjen Stockfleth svarede i det følgende Hefte. Desuden har en Unævnt anmeldt Skjelderups legale Medicin i I. 1. Enhver vil imidlertid erkjende, at Litteraturen i et ogsaa den æslet Tidsskrift er bleven altfor stedmoderligt behandlet, naar kun 5 Skrifter deri anmeldes i et Tidsrum af 7–8 Aar.
Men desto flere selvstændige videnskabelige Arbeider har Nor at opvise, og da vi bekjende os til den Mening, at det ikke er udførlige Kritiker, men alene korte, paalidelige Anmeldelser, som nærmest tiltrænges, saa vilde vi ikke beklaget Litteraturafdelingens Magerhed, hvis andre Tidender eller Tidsskrifter havde afhjulpet Mangelen. Vi skulle ligeledes nævne samtlige Afhandlinger i Nor, alfabetisk efter Forfatterne, der samtlige ere navngivne: L. Aubert, Læren om Sætningsforbindelsen og Inddeling af de forskjellige Sætningsarter, især med Hensyn paa den latinske Grammatik (II. 1.) J. P. Broch, Episode af Arabernes Liv før Muhamed, med en Oversættelse af to arabiske Priisdigte (III. 2), O. J. Broch, Addition af transcendentale Functioner, hvis Differentialer ere algebraiske (I. 3.), A. Conradi, Om Homøopathien (I. 2.), L. K Daa, Sammenligning mellem Bestemmelserne om Trykkefrihed i den engelsk-ostindiske og den norske Kriminallov (I. 1.); Om Universiteternes Grader og Examina (III. 2.); J. Fritzner, Beskrivelse over hedenske Begravelser og andre i Østfinmarken og tilgrændsende Egne levnede Oldtidsminder (III. 4.); C. A. Holmboe, Om Hieroglypherne (I. 1.), Prøver af Hariris Fortællinger, efter det
