hvem en flau, uvedkommende, eller intetsigende Text af den Art, som Meyers Universum saa tidt leverer, endog berøver Nydelsen af selve Tegningen. – Prisen er i Forhold til det elegante Udstyr særdeles billig.
3. Nor, Tidsskrift for Videnskab og Literatur. Udgivet af det norske Studentersamfund ved en valgt Redaction. 1–3die B. hvert paa 4 Hefter. Christiania 1839–1846. 8vo. 6 Spd. hos Abelsted, Guldberg & Dzwonkowski og A. D. Wulfsberg & Co.
Det i Indledningen oplyste Forhold, hvori nærværende Tidsskrift staaer til det idetmindste midlertidigt ophørte „Nor,“ foranlediger Udgiveren til at underrette sine Læsere i Korthed om Indholdet af sidstnævnte Tidsskrift, og dette gjør han saameget hellere, som han haaber derved med det Samme tydeligere, end det i almindelige Udtryk kan skee, at kunne antyde, hvad man af den videnskabelige Afdeling i det nu paabegyndte Hefteskrift kan vente. Med de Modifikationer, som et maaske ikke altid for Videnskaben forsvarligt Hensyn til Tidsskriftets Læseres Fordringer paa Afvexling vil foraarsage, vil man nemlig her komme til at læse Afhandlinger af lignende Art og Omfang som hist, og forsaavidt som nogen Forskjel i saa Henseende forud kan angives, vil den rimeligviis komme til at bestaae deri, at Nors Indhold har været mere philologisk-philosophisk, nærværende Tidsskrifts derimod vil blive mere historisk-archæologisk, en ligefrem Følge af Redaktørskistet. Udg. ønsker, at hans Tidsskrift maa komme til at indeholde ligesaa værdifulde Afhandlinger som Nor, og at det maa lykkes ham at vinde dettes Medarbeidere for sig, men han ønsker og haaber tillige, at det maa vinde en større Indgang og en almindeligere Anerkjendelse, og har anseet det som den største Betingelse derfor at levere mere for Skillingen, samt ofre langt mere Tid, Flid og Bekostning paa Litteratur-Afdelingen.
Denne sidste indtager ikke i „Nor“ den Plads, den tiltrænger, og efter Tittelen kunde gjøre Fordring paa. I første Bind var den anlagt i en altfor stor Stiil, den skulde give en Oversigt ikke alene over den nordiske, men tillige over de vigtigste Verker af den