Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/394

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

380

Dansk Litteratur.

2. Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog i dets første Aarhundrede. Af E. C. Werlauff. Kjøbenhavn 1847. VI. 255 S. 8vo.

Enhver Ven af Nordens Historie kjender Jakob Langebek (fød i Thy i Jylland 23de Januar 1710, død som Etatsraad i Kjøbenhavn 16de August 1775) og det af ham grundlagte uundværlige Kildeskrift: Danske Magazin; hans Levnet og Arbeider kjender man ligeledes fra Jens Møllers Biographi af ham i Nye Danske Magazin 4de Bind. Men det Selskabs Skjebne, han stiftede, i hvilket han var Livet og Sjælen, har hidtil været lidet bekjendt, uagtet det indtager en hæderlig Plads i Nordens Litteraturhistorie. Det danske Selskabs ældste Medlem, Hr. Conferentsraad Werlauff, har derfor atter gjort sig fortjent til sine Landsmænds og Fremmedes Erkjendtlighed ved den klare og kjernefulde Fremstilling deraf, han i Aar har udgivet, og hvorpaa vi herigjennem henlede Opmærksomheden; han har derved yderligere viist, at Aarenes Vægt endnu ikke har nedtynget en Aand, som i snart et halvt Aarhundrede har med en usædvanlig Flid og Dygtighed syslet med Nordens Historie, i mange og væsentlige Punkter givet denne en ny Skikkelse, og med en Velvillie, som aldrig blev træt, veiledet den Yngre, der hos ham idelig søgte og fik Oplysning. Dette saakaldte “lille“ Selskabs Historie ligner altformeget lignende Samfunds, der blomstre medens Stifteren lever og virker, men sygne hen, naar han er borte, til at den i og for sig skulde kunne interessere den store Masse; men den lærde Forf., som i Kjendskab til Nordens Litterærhistorie staaer høit over sin Samtid, har ledsaget den historiske Beretning med en Rigdom af biographiske og litterære Oplysninger og Anekdoter, som give hans Skrift et varigt Værd for langt Flere end de, som deri søge Oplysning om det danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog.

Dette stiftedes, som bekjendt, af Langebek i Decbr. 1744, og bestod oprindelig kun af 5 Medlemmer (Langebek, J. Ramus, F. Thestrup, J. V. v. Aspern og D. v. Bergen), hvilke allerede i