Noncontemnenderne at staae sig bedre, end man for Studiets Skyld kunde ønske, hvis Tabellen har Ret i, at af 68 Kandidater i 16 Aar med denne Charakteer kun 18 mangle offentlig Ansættelse. (S. 21.) Men dette kan Anm. atter ikke faae til at stemme med Opgaven S. 23–24, hvorefter alle Kandidater med Non. fra Tidsrummet 1832–1843 (efter 1843 har Ingen faaet denne Charakteer) have fra 29–301 Formænd. Har Anm. ikke ganske misforstaaet den noget utydelige General-Tabels Anordning, saa synes dens Resultaters haandgribelige Upaalidelighed at burde have overbeviist Forf. om, at de vare byggede paa vilkaarlige Distinktioner og urigtige Forudsætninger. Saaledes skal han vist have vanskeligt for at oplyse, hvilken den ene Kandidat fra Januar 1833 er, som han S. 20 opfører som ubefordret; af de 13, som da toge Examen, ere efter hans egen Liste for Tiden 9 Sognepræster, 1 residerende Kapellan, 1 Adjunkt, 1 Archivarius og 1 død. Alle ere vistnok baade forsørgede og befordrede, men efter Forf.s Distinktion bliver vel to at regne som ubefordrede og ikke een. Men Enhver vil indsee, at dette kun er et Spil med Ord uden anden Følge, end at forrykke Resultatet, og derved vildlede Mængden.
Forresten ere Tabeller, som den S. 1–19 her leverede, af statistisk Interesse og Værd. Prof. C. Holmboe var den første, som leverede en saadan for samtlige akademiske Borgere og Præliminarister fra Universitetets Stiftelse til 1835, og hans Exempel er senere fulgt flere Gange. Men da den sidst leverede theologiske Kandidatliste, saavidt erindres, neppe er aarsgammel, var et nyt Aftryk af samme for Øieblikket mindre fornødent. Det er sandsynligviis Anvendelsen deraf, som har været Forf. Hovedhensigt, og det er mod samme, at Anm. for de mulige Følgers Skyld har troet at burde opponere.
