i Nattens Rige og udspurgte hende om Fremtiden, af hendes Formæling med Digterguden Brage o. A. m. Idet saaledes den ældre Naturreligion traadte i Skyggen for den heroiske Tidsalders straalende Gudeskikkelser, blev der kun Spor af den tilbage i enkelte Myther, i Gudsdyrkelsens Former og i Gudernes Navne og Attributer. Men ved Dannelsen af dette nye System, hvori de gamle Guddomme indlemmedes med en meere eller mindre forvandlet Gestalt, maatte naturligvis de Guddomme, som enten fordi de havde en altfor snæver Virkekreds som Naturguddomme, eller af andre Grunde mindre godt kunde omdannes eller benyttes i det nye System, træde i Baggrunden, ihvorvel de vedbleve at dyrkes offentligt og privat. Et frappant Exempel herpaa er Uller, der synes, hvis man tør slutte fra de mange efter ham opkaldte Steder rundt om i Norge, at have været meget dyrket, medens han dog næsten slet ikke forekommer som handlende Person i Mytherne.
I det Foregaaende har jeg søgt at vise, at den forherskende Anvendelse af den fysiske Fortolkningsmaade paa Aselæren er ensidig og giver en falsk Forestilling om vore Forfædres Opfattelse af denne Lære, som derimod i den Gestalt, hvori vi have den, maa betragtes som et Udtryk for den heroiske Tidsalders, det nordiske Helteolds Livsanskuelse, og i Kraft heraf tillægges en højere, ethisk Karakter. Hr. Keyser har selv i sin Udtydning oftere maattet forlade den fysiske Fortolkningsmaade, f. Ex. ved Forklaringen af Forsete, Tyr, Brage og flere Guddomme, der umuligt kunde henføres til nogen Natursymbolik. Ja ved Fortolkningen af Baldersmythen anfører han rigtignok den fysiske Udtydning, men erklærer derpaa (S. 15.), at “Mytherne om Balder saavelsom de om Loke tidlig have været opfattede fra et moralsk Standpunkt, og udentvivl fremstilles saaledes i Eddaerne“. S. 31 erkjender han ogsaa, at Naturkraften under den menneskelige Skikkelse og tildels menneskelige Virksomhed, den er bleven tillagt, hel ofte er bleven forglemt af Skaldene i deres Gudesagn. Han har saaledes selv vistnok – ialfald for en Del – erkjendt Rigtigheden af den ovenfor udviklede Anskuelse, – der ogsaa er bleven udtalt af en tidligere Anmelder af Hr. Keysers Bog i den norske Rigstidende –, og han har maaske kun af Agtelse for den fysiske Fortolkningsmaades Almindelighed erklæret sig for den. Derimod har han med fuld Ret forkastet den Fortolkningsmaade – den saakaldte historiske, – der i Aselærens Myther vil finde historiske Fakta fra den germaniske eller fra den norrøne Stammes tidligere Tid. Historisk i en anden Forstand bør derimod Mythefortolkningen vistnok være, forsaavidt som den nemlig bør søge at reducere enhver Mythe til sin rette Oprindelsestid og altsaa udsondre
