Visselig bleve de i Norge, om end deres Handelsfrihed i Aaret 1476 var noget indskrænket. Men dette varede ikke længe. I Juli 1477 vare Sendebud fra de tydske Stæder hos Christiern 1 i Kjøbenhavn, hovedsagelig i Anledning af de langt alvorligere og mere indviklede Bergenske Stridigheder og efter Kongens personlige Befaling (ad proprium regis mandatum) udstedtes atter herfra 22de August Tilladelse for Kjøbmændene i Rostock at handle paa Oslo og Tønsberg efter Kong Christoffers Privilegier, og efter gammel Sædvane, saalænge hans Naade tilsiger. Han forbyder Alle, især sine Fogder, Borgermestere og Raadmænd at hindre Rostockerne heri paa Person, Tjenere eller Gods, “men heller for vor Skyld fordre og fremme dem, deres Tjenere og Gods med det Bedste i deres retfærdige Ærinde, hvor Behov gjøres“.[1] – Der er liden Variation i denne Historie!
Imidlertid var Mødet med Stæderne 1477 ikke tilstrækkeligt, og 16de April 1478 tilskrev Kongen Raadet i Lybek, at hans norske Undersaatter atter vare indkomne med Besværinger over den Uret, Tydskerne i Bergen tilføiede dem. De havde haanet det norske Rigsraad, da dette ved sidste Møde i Bergen foreviste dem Kongens egenhændige Breve, og udladt sig med en Usømmelighed, som Kongen ei vilde gjentage. Han, der havde ventet sig anden Tak af Tydskerne og hadede al Strid, indbød Søstæderne til et nyt Mode i Kjøbenhavn,[2] som ogsaa kom i Stand i September 1478, samtidigt med Kong Hans’s Bryllup. Forhandlingerne ved dette Møde ere bevarede;[3] de dreie sig hovedsagelig om Kontoret i Bergen og dets Overmod, men oplyse iøvrigt Kongens personlige Stemning med Hensyn til Tydskerne i Norge, hvoraf det Væsentlige her maa finde Plads, uagtet vi ellers have maattet undlade at berøre Forholdene i Bergen. Man seer, at
