Liggere i Oslo, Tønsberg og Vigen krænkes og forhindres. “Da, efter saadan Villie og Kjærlighed, som de af Rostock os ofte beviist have, kunne vi ei vel skille dem ved disse Privilegier og Friheder førend vi komme did ind i Riget og have for os Rigens Indbyggere i den Egn, og Kjøberne og Liggerne af Rostock, og høre Leiligheden og Sagerne paa baade Sider, og da med vore elskelige Raads Raad faae overveiet Rigets Leilighed og Bestand, og skikket efter hvad nytteligt og bestandeligt kan være paa baade Sider“. Efter at have afspiist Oslo Borgere med disse løse Ord og Løfter, hvis Værd Brevet fra Skara havde lært dem at kjende, befaler han, at Rostockerne saalænge som forskrevet staaer, skulle nyde og bruge saadanne Friheder, som hans Forfædre og han naadigst have givet og stadfæstet med den sædvanlige Trusel mod dem, som ikke lystrede Befalingen.[1] At dette Brev er udstedt af Kongen per se (paa egen Haand, uden det norske Rigsraads Samtykke) er overflødigt at tilføie.
Rostockernes Magt over Kongen maa have været stor, uimodstaaelig Ansigt til Ansigt, naar den efter Alt, hvad forud var forhandlet om disse Privilegier, kunde aftvinge ham et saadant Brev. Men Rigsraadet i Norge maa enten paa Grund af Udtrykkene i Sønnens Privilegier for Oslo have forbudt at lyde dette Kongebud, eller ved fornyede Forestillinger bragt Kongen, som vi have seet ei var prutten paa at give Brev mod Brev, eftersom han paavirkedes til strax efter igjen at tilbagekalde dette sidste Brev; thi 29de December 1475 tilskreve de rostockske Kjøbmænd i Oslo og Tønsberg Raadet i Rostock, at de vare blevne berøvede deres Privilegier, idet det var dem forbudet at handle med Bønderne uden gjennem Borgerne, at de ei maatte holde aaben Bod (scaven) eller leve paa egen Kost. Slige Friheder havde nu Borgerne faaet. De ønske derfor Forholdsordre, om de til Foraaret skulde komme hjem (to hus) igjen eller ikke.[2] –
