den udvalgte Konge Christiern som Regent her i Riget fra 1502, havde alligevel tilsidesat denne Forskrift i Recessen ved at betroe Rigets Slotte til Mænd, som uden Tvivl i det norske Rigsraads Øine vare Vanbyrdige, saasom Mathias Sørensen, der i 1508 var Høvedsmand paa Agershuus, Mats Olafssøn, der 1501 og maaskee endnu 1520 havde Tønsberghuus i Forlæning, Hollænderen Hans Hunt, som 1512 nævnes som Høvedsmand paa Bergens Kongsgaard, hvilke Mænd alle synes at have været af borgerlig Stand. Det fortjener her at lægges Mærke til, at Rigsraadet indskrænker sin Fordring med Hensyn paa Udlændigers Optagelse i Rigsraadet derhen, at dette ei maatte skee uden Raadets Samtykke, medens derimod Recessen i Halmstad aldeles afskar Kongen og Raadet lovlig Adgang dertil, og den store Indrømmelse, som saaledes i 1513 gjordes Udlændingerne, viser noksom, hvorledes man dengang allerede var bleven vant til Fremmedes Vælde, og havde begyndt at finde sig deri som i Noget, der ikke længere lod sig ganske afskaffe, og derfor alene paa bedste Maade maatte ordnes saaledes, at Rigsraadet dog beholdt Skinnet af Selvstændighed.
I Forbindelse med Slottenes og Lænenes Overdragelse til indfødte Ædlinger staaer Fordringen, at Kongen skulde lægge de Læn til Slottene, som pleie at ligge dertil, og sætte den paa mulig (ɔ: billig) Afgift, saa at Lænsherrerne kunde forbedre Slottene, og uden Tab holde Folk til Rigets og Kongens Tjeneste. (C). Det Første har uden Tvivl Hensyn til de forskjellige Forandringer, som i Kong Hans’s Tid vare foregaaede med de mindre Læn, som det synes for at begunstige Enkeltmand, nemlig den indflydelsesrige og dygtige Henrik Krumedike. Denne havde i kort Tid havt Agershuus Slot inde, men var siden fra 1489–1502 forlænet med Bahuus Slot og Læn, og ham havde Kongen i 1498, formodentlig som Løn for hans vigtige Tjenester i Feiden mod Sverige, ved forskjellige Kongebreve givet flere mindre norske Læn, som neppe nogensinde ellers havde hørt under Bahuus Slot, nemlig Numedal, Tunø, Skeberg og Soløer, der alle hørte under Agershuus, samt Mandal og Robygdelag paa Agder, ligesom han i