des. At Dronning Margreta har havt en saadan Plan for Øie, er et gammelt Sagn, og fremlyser forøvrigt af hendes hele Rigsstyrelse. Hun arbeidede stadigen og med Held paa at faae Danske ansatte i Sverige og Norge, og at hun, allerede længe førend Unionen kom istand, maa have misbrugt Lovens Taushed til at bringe Fremmede ind i Landets Embeder, synes den Betingelse, Biskop Øystein af Oslo tilføiede et Brev af 6te Marts 1388, at antyde. Dronningen havde nemlig, strax hun var bleven valgt til Rigets fuldmyndige Regent (Febr. s. A.), givet 100 lødige Mark til Halvards Domkirke i Oslo, hvorfor et nyt Alter skulde oprettes. Biskoppen bestemmer i denne Anledning, at Dronningen og hendes Efterfølgere skulde have Ret til at præsentere Præsten til dette Alter, hvem hun vilde, “dog indlændsk Mand og indbaaren[1].“ Ved en Leilighed, som denne, hvor Dronningen viste sig Kirken og dens Personer saa huld, maa Biskoppen havt alvorlige Grunde til at gjøre en Indskrænkning i Dronningens Valgret, som han maatte være vis paa ikke var hende kjær. Med Hensyn til den Plan, hun fulgte i sine Forsøg paa at amalgamere de tre Folk, bliver det altid mærkeligt, at hun næsten udelukkende begunstigede de Danske, da man finder yderst faa Svensker og næsten ingen Nordmænd ansatte i Danmark, hvortil vel Aarsagen nærmest var, at hun ansaa sit Herredømme i dette Rige slettest begrundet og mindst sikret, og derfor søgte at gjøre sig der saa yndet som muligt[2]. Svenskerne klagede over Tilsidesættelse og de elskede hende ikke. Nordmændenes Agtelse for hendes kraftfulde
- ↑ Diplomatar. Norveg. I. 373– 371. Saaledes fastsattes og i et Forlig af 1569 mellem Biskoppen af Orknø og Hakon Jonssøn paa Kongens Vegne, at Øernes Embedsmænd skulde være indfødte, hvilket her nærmest var stilet mod Skotternes stigende Indflydelse. (Diplomatar. Norveg. I. 308).
- ↑ Et mærkeligt samtidigt Vidnesbyrd om Nordmændenes Dom om Margreta indeholder Annalerne i Cod. Arn. Magn. No. 411 4to (som nu skulle være trykte i Kjøbenhavn). “1412. Obitus fru Marægretar dróttningar. Hélt hon sinni ríkisstjórn til dauðadags yfir Noregi Sv. ok D. Er þat sannliga sagt, at hennar líki hefir eigi verit í fyrsøgdum ríkjum til ráða oli ríkisstjórnar.“
