Hopp til innhold

Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
243
Norges Historie under Unionen.

telsen var skeet Norges Rigsraad uafvidende; men selv her finder man tilføiet, at Fredrik I. vil indløse dem „med Norges Riges Raads og Indbyggeres Hjælp (og) Trøst.» Vi skulde tage mærkelig Feil af Erkebisp Olafs Karakteer og politiske Overbeviisning, dersom dette Tillæg virkelig har staaet i det Udkast til Haandfæstningen, som V. Lunge medbragte til Kongen; det er næsten ikke muligt andet, end at denne Betingelse er tilføiet senere ved Reenskrivningen i Ribe. Imidlertid blev det ogsaa fra Frederiks Side ved Loftet; og at Christian II. efter 1537 indledede Underhandlinger med Skotland om Gjenløsningen, sorte ei heller til noget Resultat, saavidt jeg veed. Dog til min Lands Historie efter 1537 kjender jeg saare lidet; der har for mig tabt sin Interesse fra den Stund af, da Nordmændene vare jammerlige nok til at underkaste sig et Magtsprog af det danske Rigsraad paa Herredagen i Kjøbenhavn, et Magtsprog, der efter min Opfatning vel var en i Historien tillykke sjelden Uretfærdighed fra dansk Side, men en Skjændsel for Nordmændene, der taalte det. Men Grunden til, at Nordmændene taalte det, maa atter søges i den hele Unionshistorie og det vilde fore os for langt fra Materien her at forfølge denne vistnok interessante men lidet opbyggelige Traad. Det Følgende vil desuden give adskillige Vink til at forklare Aarsagen dertil.


4.

Den 3die Fordring fra norsk Side angaaer især Indfødsrettens Overholdelse „eftersom Recessen indeholder,“[1] og den er gjentaget under forskjellige Punkter 1) „at Kongen vil forsyne Norges Riges Raad og indfødte Ædlinge med Rigets Slotte og Læn“ m. v. (C); 2), at de Kirker, Kongen har Kaldsret til, forsees med Norges Riges indfødte Mænd, (D); 3) at alle de Fogder, som ikke ere indfødte, strax afsættes, (H); og 4) at ingen Udlændiske annammes udi Raadet uden Rigsraadets Samtykke (I). I det i flere Henseender ufuldstændige For-

  1. Et Tillæg i det andet Udkast til Klagepunkterne. Ved „Recessen“ sigtes formeentlig baade til den Bergenske og Halmstadske, som begge indeholde Forskrifter om exclusiv Indfødsret.