og Gjenløsningen gjort til en Norge alene paahvilende Pligt, som Kongen vilde lade sig finde velvillig til at hjælpe Nordmændene med, naar de skaffede Summen til Veie. Ved Christiern IIs Ophold i Oslo 1514 i Anledning af hans Kroning fik han Anledning til at erindre disse Øers Indløsning. Sandsynligviis er der, skjønt unødvendigt, opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt Pantsættelsen havde nogen Indflydelse paa Øernes Forhold til Nidaros Erkestol, thi St. Germani Biskops Dag (31 Juli?) d. A. tilskrev Kongen fra Agershuus Indbyggerne paa Orkenø, at de vel vare pantsatte til Skotland, men at han nu med det Første agter at indløse Landet, og at de have at betale Kathedraticum til Erkebiskoppen af Nidaros nu som før. Af Indløsningen blev der imidlertid Intet; man finder ikke engang, at Kongen har gjort nogetsomhelst Skridt i den Anledning; hans Rustninger mod Sverige krævede desuden flere Penge, end han kunde opdrive, og Øernes Indløsning maatte derfor træde i Baggrunden, skjønt vistnok i alle Fald Hetland kunde været sine 8000 Mark værd. Saaledes var Sagen endnu uafgjort, da Vincents Lunge skulde drive Frederik den Førstes Valg i Norge igjennem. Dette kostede ham efter hans egen Forsikring svært Arbeide i 18 Dage efterat Christiern II var bleven afsat, var Norges Rigsraad samlet i Bergen, førend det lykkedes Lunge at rydde de mange og vægtige Grunde af Veien, som Nordmændene virkelig havde til reent ud at nægte Hertug Frederik Kronen; men Gustav Vasas politiske Misgreb ved mod al Ret at forholde Norge Viken (d. e. Bahuslæn), den lærde Hr Vincents’s flydende Tunge og gode Løfter, understøttet af de danskfødte Lemmer af Raadet, Biskop Hans Mule i Oslo og Erik Ugerup, samt Haabet om, at den Haandfæstning, de sendte ham, og til hvis Besegling de knyttede sit Valg, nok skulde være dem et tilstrækkeligt Værn mod fornyede Indgreb i Rigets Friheder, bragte dem dog til atter at slutte sig til det danske Rigsraad 23 Aug. 1524.[1] Men iblandt Vilkaarene staaer atter Orkenøernes og Hetlands Indløsning i de ovenfor anførte Udtryk, at Pantsæt-
- ↑ Hyldingsakten i danske Geheimarkiv.
