Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/253

239

Norges Historie under Unionen.

Forpligtelsen til atter at indløse de pantsatte Skatlande var iøvrigt fra Begyndelsen af klar og anerkjendt. I den halmstadske Reces lover Kong Hans, at „hvad Norges Rige nu i disse forledne Aar, synderlig i høibaarne Fyrstes Kong Christierns – – – Tid fraganget er, Land, Slot, Stæder, Gjæld, Pant eller hvad helst det være kan, skulle vi paa Gud og vor kongelige Ed med al Troskab og Magt tilhjælpe og besørge, at det frit og kvit igjen kom- mer til Norges Krone med det Første.“ Det er dette Løfte i Faderens Haandfæstning som Rigsraadet 1513 minder Sønnen om i den anden Brøst: „Item lovede og svor Eders Naades Herre Fader at indløse til Norges Rige Orknø og Heltland, og den Skat, som Kongen af Skotland har bepligtet sig at give til Norges Rige aarligen for Syderø og Manø, som er 200 Mark Sterling.“ Denne Afgift grunder sig som bekjendt paa Traktaten i Perth 2 Juli 1266,^[1] der formelig blev fornyet 1312 samt 29de Juli 1426 i Bergen ved Befuldmægtigede fra begge Rigers Regenter.^[2] Derimod findes dens Beløb overalt ellers angivet til 100 Mk. Sterling romersk Mynt, og enten feile altsaa Rigsraaderne naar de opføre den til 200 Mark, eller og, hvad der er sandsynligere, er det en Følge af, at en Mark efter skotsk Beregningsmaade er det samme som et Pund. En saadan evig Afgift af et Rige til et andet var en Uting, som ikke i Længden kunde overholdes, og den blev derfor høist uordentligt betalt, forsaavidt som Betaling fandt Sted. Christiern I, der haardt trængte til Penge, fornyede i 1468 Kravet, den unge Kong Jakob III svarede undvigende, at han Intet vidste derom, at en slig Afgift i ethvert Tilfælde ikke var betalt hverken i hans Faders eller Farfaders Tid, men da han ønskede at bevare Freden med Norge, „hvis Land (gjennem Orkenø) grændsede til hans, saa at begge Rigers Indbyggere daglig færdedes mellem hinanden,“ skikkede han i Juli 1468 Sendemænd til Kjøbenhavn, og her fremkom nu disse ved Giftermaalsforslag mellem deres unge Konge og Christierns eneste Datter Margreta, saa at hvad der stod til Rest paa Afgiften, samt denne for

1. Torfæi Orc. 199. Suhm Danm. Hist X. 381 ff.
2. Orcad. 198 ff.