mester Hr. Nils Henrikssøn til Østeraad synes i det Hele at have været en godmodig og nu aldrende Mand, behersket af sin djærve Hustru Fru Ingerd Ottesdatter (Rømer), der idetmindste i senere Aar som Enke (Manden døde ved Juletider 1523 i Bergen) aldeles sluttede sig til det da stærkt fremtrædende og aabenbart paa den unionelle Ligheds Undergang arbeidende danske Adelsparti i Norge, med hvis Hovedmænd, Hr. Vincents Lunge, Hr. Nils Lykke, Hr. Erik Ugerup og siden Peder Hansen (Litle) og Jens Tillufsen (Bjelke) hun giftede sine 5 rige Døtre.[1] Snarere end Hr. Nils har da Knut Knutssøn været virksom ved den aabenbare Yttring af Nordmændenes Misnøie med den foregaaende Regjering, vi her have for og; thi han brød senere aabenbart med Kongen, og blev af denne henrettet som Forræder, en Forbrydelse, som dog idetmindste hidtil ikke tilfulde er beviist.[2] Han var en Søn af Knut Aslakssøn, hvis Fader, den svenske Adelsmand Hr. Aslak Knutsson (Båt) kom til Jordegods i Norge ved Ægteskab med den i 1502 af Henrik Krumedike m. Fl. dræbte norske Høvdings Hr. Knut Alfssøns Faster Fru Sigrid Knutsdatter (af tre Roser). Knut Knutssøn maatte saaledes af flere Grunde være de danske Interesser imod, og man har derfor Grund til at formode, at han har virket hvad han formaaede til at drive de norske Paastande igjennem, og kanske derved forøget sit allerede af Familiegrunde spændte Forhold til Kongen.
Som den første „Brøst i Norges Rige“ opstilles den Tittel „ret Arving til Norge,“ som Kongen hidtil havde tillagt sig. Vi have saaledes her det ældste bekjendte Vidnesbyrd fra norskt Side om denne Tittels Lovstridighed.[3] Denne Tittel optoges,
- ↑ Saml. t. norske Folks og Sp. Hist. I. 59.
- ↑ Behrmanns (i Christian II Historie II. 92 ff. trykte) Aktstykker bevise neppe, hvad han vil. Jfr. Norske Samll. I. 75 Anm. og det der Citerede.
- ↑ Om denne Tittel, som de holsteenske hertugelige Familier fremdeles føre, haves en særskilt i det Hele paalidelig Undersøgelse af G. L. Baden i hans „Afhandlinger“ 2det Bind S. 61 ff. Naar John
