Uagtet Christiern II allerede som Barn var bleven hyldet i Danmark 1488 og i Norge 1489 som Faderens Efterfølger, maatte dog en ny og formelig Valgakt til, samt Haandfæstningen opsættes og besegles, førend hans kongelige Myndighed i Rigerne anerkjendtes. Det faldt sig saaledes heldigt, at allerede i Kong Hans’s levende Live et Møde af alle 3 Rigers Raad var tilstævnet til Kjøbenhavn ved Midsommerstid 1513, da herved Kong Christierns Valg fremskyndedes. Ni Svenske Sendebud mødte vel ogsaa, men uagtet de af det danske Rigsraad strax efter Kong Hans Død (20 Febr.) vare blevne underrettede om dette, og det nye Spørgsmaal, som følgelig paa den forestaaende Herredag skulde forhandles var det svenske Rigsraad tilfulde bekjendt, negtede dets Sendebud dog at være bemyndigede til at hylde den afdøde Konges Søn, hvorfor det danske og norske Rigsraad alene med Kongen udstedte dennes Haandfæstning af Mariæ Magdalenæ Dag (22 Juli) 1513. Forud for denne gik imidlertid nødvendigviis gjensidige Meddelelser og Underhandlinger angaaende dens Indhold og Bestemmelser, og det er netop i slige confidentielle Aktstykker at man kan vente at finde Nøglen til de forskjellige Tillæg eller Udeladelser, som en ny Valgakt har i Sammenligning med de ældre, eller i det Hele at finde Forklaring over Mangt og Meget, som i den diplomatiske Grundlovsform ikke lettelig hverken falder i Øinene eller altid tilbørlig forstaaes. I det kgl. danske Geheimearchiv findes to Udkast paa Papir (hvert paa et Folioark), indeholdende en Liste paa de „Brøst,“ som vare i Norges Rige, og som dets Rigsraad derfor i Haandfæstningen ønskede udtrykkeligen afhjulpne, samt paa et Kvartblad et Udkast fra Kongens Kantsler til „Svar paa de Artikle, Norges Riges Raad have foregivet.“ De to norske Udkast
