Side:Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litteratur I.djvu/14

Denne siden er ikke korrekturlest

2

R. Keyser. Brudstykker af Kong

og de dunkle Sagn, som gjennem flere Aarhundreder knyttede sig til hans Navn, vise noksom hvor stor Opsigt hans tragiske Skjæbne har vækket. Ved sit Hovedbøl Hegranæs – siger Sagnet – havde Hr. Audun en befæstet Borg, Aalhuus, af hvilken end skal sees Levninger. Da han paa Kongens Stævning sidste Gang drog til Bergen, foer en Ravn skrigende hen over hans Hoved. Audun, som agtede paa Fugleskrig, spurgte sin Ledsager, hvad Ravnen sagde. „Den siger – svarede Svenden – at I drager bort, Herre, for aldrig mere at vende tilbage.“ – „Det skal Du have løiet!“ raabte Audun, lagde en Piil paa sin Bue og ihjelskjød Svenden. Men Spaadommen opfyldtes. Som Aarsag til hans Død angiver Sagnet en forfeilet Sendefærd til England, eller og at han havde voldtaget Kongens Brud, som han skulde føre fra England til Norge. Det er forhen fortalt, at Audun drev Ægteskabs-Forhandlinger i Frankrige paa Haakons Vegne, medens denne endnu var Hertug, uden at dog, saavidt vides, noget Ægteskab virkelig kom istand,^[1]

↑ Til samme Tid, som Hr. Audun Hugleikssøn afsluttede Traktaten i Paris 1295, blev ogsaa under Kong Philips Mægling underhandlet om Ægteskab mellem Hertug Haakon og Isabella, Grevinde af Joigny, men det synes ikke at være kommet til Fuldbyrdelse, skjønt Brudens Moder havde givet sit Minde og overladt til den franske Konge at afgjøre det Fornødne med Hensyn til Medgiften. (Thork. Dipl. II. 180). Af nogle gamle forvirrede Sagn har man villet udlede, at Isabella virkelig har fulgt Audun til Norge som Hertug Haakons Brud, men at hun har lidt Skibbrud og er druknet ved Hesnæs, ¹⁄2 Miil fra Grømstad, efterat hun paa Overfarten havde født en Datter, der var Frugten af hendes altfor fortrolige Forhold til Audun, hvorpaa hun skulde været begraven ved Fjære Kirke. En Ligsteen, som der i senere Tider er bleven opdaget, og som viser sig at have været over en kongelig Person, har man antaget for Isabellas. Hjemmelen for disse Formodninger, hvorved atter Auduns Henrettelse skulde forklares, er imidlertid kun løs, og Indskriften paa hiin Liigsteen, der nu forvares i Universitetets Museum for nordiske Oldsager, synes – rigtig læst – at antyde en Datter af en norsk Konge og en Prindsesse af Danmark, og i saa Fald er den Isabella af Joigny uvedkommende. Mærkeligt er det imidlertid, at hun forsvinder ganske af Historien strax efter sin Trolovelse med Hertug Haakon.

[1] Til samme Tid, som Hr. Audun Hugleikssøn afsluttede Traktaten i Paris 1295, blev ogsaa under Kong Philips Mægling underhandlet om Ægteskab mellem Hertug Haakon og Isabella, Grevinde af Joigny, men det synes ikke at være kommet til Fuldbyrdelse, skjønt Brudens Moder havde givet sit Minde og overladt til den franske Konge at afgjøre det Fornødne med Hensyn til Medgiften. (Thork. Dipl. II. 180). Af nogle gamle forvirrede Sagn har man villet udlede, at Isabella virkelig har fulgt Audun til Norge som Hertug Haakons Brud, men at hun har lidt Skibbrud og er druknet ved Hesnæs, ¹⁄2 Miil fra Grømstad, efterat hun paa Overfarten havde født en Datter, der var Frugten af hendes altfor fortrolige Forhold til Audun, hvorpaa hun skulde været begraven ved Fjære Kirke. En Ligsteen, som der i senere Tider er bleven opdaget, og som viser sig at have været over en kongelig Person, har man antaget for Isabellas. Hjemmelen for disse Formodninger, hvorved atter Auduns Henrettelse skulde forklares, er imidlertid kun løs, og Indskriften paa hiin Liigsteen, der nu forvares i Universitetets Museum for nordiske Oldsager, synes – rigtig læst – at antyde en Datter af en norsk Konge og en Prindsesse af Danmark, og i saa Fald er den Isabella af Joigny uvedkommende. Mærkeligt er det imidlertid, at hun forsvinder ganske af Historien strax efter sin Trolovelse med Hertug Haakon.

[1]