saaledes lettere ledes til at underforstaae Substantivet. Der bliver paa den Maade en anden Mening i følgende Ord om man skriver: “En (ubestemt Pronomen) Fisker bragte gode Tidender, en anden (nemlig: Fisker) slette,” end om man skriver: En (Artikkel) Fisker bragte gode Tidender, en Anden (=en anden Mand) slette.
Anm. 4. Til de Litr. f opregnede Classer af Ord, der skulle skrives med stort Begyndelsesbogstav, naar de staae substantivisk, regne ogsaa Nogle, ikke urigtigen, de demonstrative Pronomina: den, denne og hiin, saa at Regelen bliver: Alle Ord, der kunne bruges adjectivisk, skulle, naar de staae substantivisk, skrives med stort Begyndelsesbogstav.
Anm. 5. At man begynder hver ny Linje i Vers med stort Begyndelsesbogstav er en Brug, som ikke bør følges, da det kun hindrer den rette Læsning, og forvirrer.
En [a] berygtet Æder [e] blev fremstillet for den franske [Anm. 2] Konge Henrik den fjerde [Anm. 2]. “Er [b] det sandt,” spurgte Kongen, “at De [Anm. 1] spiser saa Meget [f] som Sex [f]?” Han [c] svarede: “Ja [d], Sire!” “Men [c] arbeider De ogsaa derefter?” spurgte atter Kongen.
Da Bias’s Fædrenestad erobredes, toge de fleste [Anm. 3] af de Flygtende [f] med sig [Anm. 1],
