Side:Norsk Retskrivningslære.djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


f) Adjectiver, Participier, Talord, Eiendomspronomina og pronominiske Adjectiver, der staae substantivisk.

g) Enhver Partikkel, der bruges som et Substantiv, som: Hvad hjælper nu dit Ak og Vee?

Anmerkning 1. De øvrige Pronomina skrives i Almindelighed med smaa Begyndelsesbogstaver, undtagen: I — for at adskilles fra Prerpositionen i —; De, naar det bruges som anden Person istedenfor du eller I[1]. — Infinitiver, der indtage Substantivers Plads, skrives med smaa Begyndelsesbogstaver.

Anm. 2. I Almindelighed at skrive Adjectiva propria med stort Begyndelsesbogstav er mindre rigtigt, da dette i vort Sprog ikke er Merke paa, at et Ord er Proprium, men paa, at det bruges som et Substantiv. Mindre rigtigt maa det saaledes ogsaa være at skrive Adjectiver, der som Tilnavne føies til Proprier, med stort Begyndelsesbogstav, f. Ex. Hakon den gode. At skrive f. Ex. det. Hvide Hav, kunde dog maaske bidrage til Tydelighed.

Anm. 3. Adjectiver, som staae substantivisk, skrives gjerne med smaa Begyndelsesbogstaver, naar et Substantiv, som skal underforstaaes ved Adjectivet, nylig er nævnt, eller følger strax efter, da man

  1. Det ubestemte Pronomen en, der snart staaer substantivisk, snart adjectivisk, og ei maa forvexles med Artikkelen en og Talordeteen, skrives naturligviis med stort Begyndelsesbogstav, naar det staaer substantivisk.