Hopp til innhold

Side:Norsk Retskrivningslære.djvu/38

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

ikke saa meget udtrykker en Modsætning til den foregaaende Tanke som en Overgang, eller har Hensyn til en i flere Sætninger udtrykt Tankerække. Exempler:

Han viste sig ei alene lærd og vittig, men ogsaa munter og skiemtsom. — De forbleve der, indtil Døren aabnedes, da de bleve indladte, og fordreve den hele Dag med ham. Men, da de hørte, at det hellige Skib var kommet fra Delos, kom de tidligere o. s. v.

§. 33. Comma, der tjener til at adskille Talens mindre Dele, bruges:

1) Til at adskille Sætninger, som ere nøie forbundne med hinanden (ved Conjunctio ner[1]), undtagen men og thi), f. Ex.:

  1. Ved Conjunctioner bør man vel tænke sig saadanne Partikler, som virkelig forbinde 2 Udtryk, og ei tillige saadanne, som kun have Hensyn til det Foregaaende (f. Ex.: derfor, altsaa, alligevel), hvilke Murray i sin English grammar, for at gaaae en Middelvei, kalder adverbialske Conjunctioner, men som vel rettesthenføres til Adverbierne. De egentlige Conjunctioner adskille sig i vort Sprog, paa en endog for de første Begyndere iøinefaldene Maade, derved fra Adverbierne, at disse, naar de staaae i Spidsen af en Sætning, foraarsage, at Verbet ordentligviis sættes foran Subjectet, hine derimod ikke: Da (Adv.) kom han. Da (Conj) han kom, gik jeg. Du arbeider; derfor er du glad. Fordi du arbeider, er du glad. — Naar seer jeg dig igjen? Jeg ved ikke, naar jeg seer dig igjen.