ven Selvtillid kunne I aflægge; eders Sandselighed maae I beholde; den følger eder, som Skyggen Legemet. — Han rødmede; derfor er der endnu Haab om ham.
Anm. Ere Sætningerne i ovennævnte 3 Tilfælde enten ufuldstændige, saa at den ene maa udfyldes af den anden, eller nøie forbundne (ved Conjunctioner undtagen men og thi), sættes der Comma mellem dem (§. 33. 1—3).
4) Foran Aarsagsconjunctionen thi (§. 25, c. Anm. §. 32, 3) som:
Saaledes bleve 200 Skibe i saare faa Dage færdige; thi et modigere og mere hurtigt Folk har Verden neppe havt.
Anm. Foran thi sættes ogsaa undertiden Punctum; men dette bør kun skee, naar thi ikke viser tilbage paa den næstforegaaende Sætning alene, men paa en i flere Sætninger fremsat længere Tankerække.
5) Foran Modsætningsconjunctionen men (§. 32, 3), naar derefter følger en fuldstændig Sætning, f. Ex.:
Alt havde været tabt, om dette var skeet; men Themistokles underkjøbte ham til at frafalde Ansøgningen. — Han viste sig ei alene lærd og vittig; men han var endog munter og skjemtsom.
Anm. Er den efterfølgende Sætning ufuldstændig eller men forbinder Bisætninger, sættes Comma foran men; undertiden fordrer ogsaa Sammenhængen, at der foran men staaer Punctum, naar det nemlig
