Anm. Colon sættes saaledes mellem fuldstændige
Sætninger, af hvilke den sidste indeholder en Forklaring
eller nærmere Udvikling af den foregaaende.
§. 32. Semicolon sættes mellem fuldstændige Sætninger, som, uden at være nøie forbundne med hinanden, høre sammen, og bidrage til at udtrykke een fuldstændig Mening.
Isærdeleshed bruges Semicolon:
1) Til at adskille de enkelte Led af fleerledede Forsætninger eller Eftersætninger (Ex. §. 29).
2) Mellem fuldstændige Sætninger, der udgjøre enkelte Led af en Forklaring, Skildring, Beskrivelse o. s. v. f. Ex.
Han foreslog de Anstalter, som bleve gjorte imod Fienderne; han svarede dem kjækt, naar de opfordrede Byen til Overgivelse; han lagde Penge til, hvor behøvedes; han opholdt paa sin egen Regning over 200 Mand, da Magazinet var tomt; ja han vovede ofte sit Liv, og stred som en Helt. (See §. 31, 3 tredie Exempel)
Datteren er forfengelig; Moderen er ond; Faderen er svag.
3) Til at adskille en fuldstændig Sætning, der, uden at være nøie forbunden med den foregaaende, udtrykker en Aarsag, Modsætning eller Følge. Exempler:
Han maa arbeide baade Nat og Dag; ellers kunde han ikke udrette saa Meget. — Letsind, overdre-