b. I Begyndelsen af Ord, foran v, nemlig:
1) I relative og spørgende Pronomina, (eller i
Pronomina undtagen:
vi, vor, vis (quidam) hvilket sidste maa adskilles fra Adjectivet vis (certus). Genitiv af de relative og spørgende Pronomina hvis, samt Conjunctionen hvis. Exempel: Hvis (Conj.) du treffer en vis (quidam) Mand, hvis (Relativ) Hjælp du er vis (certus) paa at erholde, saa siig mig, i hvis (spørgende Pr.) Selskab han er!)
2) I nogle andre Ord, som her opregnes ved Siden af lignende Ord, der skrives uden h:
Hval — Val (Valplads), Hvalp, hvalt — valgt (vælger), hvas, Hvede — væde (vaad), Hveps, hverken, Hverv, hvi (Adv.) — vi (Pronomen), hvid (albus) — vid (amplus), viid! (at vide), Hvidling, Hviin (hvinende Lyd) — Viin (vinum), Hvirvel, hvis (Conjunct.) — vis (certus, quidam), hviske — viske (viskte ud), hvisle, hvor — vor (Possessiv), Vaar, hvælve, hvæse — Væsen (ens).
Anm. Afledede og sammensatte Ord skrives i Overeensstemmelse med Stammeordene.
c. For Adskillelsens Skyld bagefter t i et Par Ord, der i Oldsproget have th: (Þ)
thi (Conjunct.) t. F. f. ti (Talord) og ti! (at tie). — Thing (et) t. F. f. Ting (en).
Anm. 1. H skrives og bagefter t i Begyndelsen af fremmede Ord, naar de i det Sprog, hvoraf de ere tagne,
