have th (ϑ), uagtet th i vort Sprog udtales som t Theater, Thee, Theorie, Throne.
Anm. 2. Det vilde gjøre Retskrivningen mere bestemt og simpel, naar det stumme h bortkastedes i Ord, som ikke ved dette adskilles fra et andet, saaledes at det skrives i Hval, men ikke i Hjerpe, Hverv, Hvirvel m. fi.
At Tydelighed fordrer Bibeholdelsen af h i thi, viser følgende Exempel: Gesanten sagde: “Vov ikke at lægge Haand paa mig! Thi tusinde Væbnede bevogte mine Fjed.” Skrev man: ti tusinde o. s. v. blev jo Meningen betydelig forandet.
Anm. 3. V skrives i enkelte Ord, uden at det tydelig høres, paa Grund af Ordets Oprindelse, som: Tylvt (tolv), Halvten (Dansk: Hælvten, af halv).
§. 19. C, ch, ph, samt ps (i Begyndelsen af en Stavelse) skrives kun i fremmede Ord. Ch udtrykker det græske χ, ph φ, ps ψ, som: Christiania, Philosoph, Psalme. Man skriver dog ogsaa disse Ord overeensstemmende med vort Sprogs Retskrivning: Kristiania, Filosof.
Anm. 1. Fremmede Ord skrives, forsaavidt Udtalen ved Optagelsen i vort Sprog ikke er forandret, i Almindelighed som i det Sprog, hvortil de høre, f. Ex. Logis, jaloux, og man har deraf idetmintste de Fordele, at man lettere kan finde deres Oprindelse, og bedre vil kunne vogte sig for dem, naar man paa Dragten seer, at de ikke høre hjemme hos os. Naar Udtalen derimod i de
