Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/86

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

THoN1)ENES HERR1—:1). 81 Hans-tad meieri blev først færdigt høsten l895, saa at den egentlige drift først kan regnes fra begyndelsen af 1896. Myrer. Ved Ha-rstad er der dybe, gode myrer. Kilemyrerne paa veien til Harstad er betydelige. Der er megen og god torv, og torv bruges meget alminde- lig. Gaardene Bø har gode myrer. Skog. Nævneværdig furuskog er der ikke; der findes en og anden furu i den søndre del af herredet. Tennevik og Forhavn har lidt furuskog. Birkeskog er ikke tilstrækkelig til ved i den nordlige del af herredet, hvor ved ind.føres fra Salangen og Tranø; desuden bru- ges kul og torv. Den søndre del af indlandet udfører noget ved. Birkeskogen gaar fremad. Der vokser ogsaa noget or i herredet. Birkeskogen er temmelig frodig, især langs Tje1dsund. I sin nederste del er fjeldene græsbevoksede, hvorimod de i 7OO meters høide i regelen er golde. ’ — Bygningstømmer og bygningsmaterialier af alle slags kjøbes. Brændeved sælges ikke. Middelpris 1895 var pr. meterfaVn ved birk kr. 1O -—»— — —»— or kr. 8 Skogen eies af indenbygds folk. Fiskeri. Herredet har et vær, Grøtavær, hvor der drives skreifiske. om Vinteren. Sildefisket er ikke aarVist; enkelte aar kan silden gaa ind Kasfjord, Bergsvaag og undertiden lige til Lavangen. Fra Trondenes reiser endel til Finmarken; som fiskere staar herredets folk ikke høit; men der er intet præstegjeld i amtet, hvor fædrift og jordbrug er gaaet saa frem. Det er almindeligt, at de yngre reiser til Lofoten. Eksport af fersk fisk er forsøgt ved Haaloga1ands damp- skibsselskab. Seifisket er ikke ubetydeligt. Samlet udbytte af fiskerierne i Trondenes: 1891 . . . 41548 kn 1892 . . . 43569 — 1893 . . . 42122 — 1894 . . . 26791 — 1895 . . . 128645 — 1896 . . . 1675O — o 1897 . . . 93825 — G — Tromsø amt. II.