78 TROMSØ AMT. Strømmen, der Skifter retning med flod og fjære, er navnlig ved Sandtorv overordentlig stærk. Forbin(lelsen mellem Ves(florden og Vaagsflorden sker gjennem Tjeldsundet, og dette er den store led, hvorigjennem al fart inden- skjærs maa ske med større fartøier, eftersom Risøsundet mellem Hinnø og Andø er for grundt. VaagsjËjox-den kaldes det store bassin mellem Senjen, Grytø, Hinnø, fastlandet, Rolla, Andørja og Dyrø; den er i det hele taget temmelig ren, idet der kun langs kysterne findes farlige grunde og boer. Om høsten og vinteren falder her i alle fastlands- fjorde i regelen ud storm af østlig vind, medens vinden fra havindløbene falder ind som vestenvind, hvorved fartøier hindres i at søge havn paa nogen af siderne. Gjennem Topsundet mellem Grytø og Hinnøen staar Ands- fjorden i forbindelse med Vaagsjj()rden. Topsundet, der idet hele taget er rent, er det almindeligst benyttede seilløb for fartøier, der udenfra søger den indre sei1led. Vestlig for Topsund gaar Kasjfford ind i Hinnøen. Havne. Ved Sandtorv i Trondenes ud for bryggen er havn; dybden fra 1O—l5 favne, med god holdebund. I Græsholmerne er en liden, men god havn, hvis søndre ind- løb ved lavt vande neppe er 3 favne dybt; det østre indløb er derimod dybere. Man bør vel vogte sig for de straks nordenfor holmerne liggende skjær, Fl-u-erne, og for et skjær ved Græs- holmerneS nordøstlige ende. I Tjeldsund er flere steder stoppepladse, hvor man kan ligge for modstrøm og modvind; saaledes ved Leikvik imellem holmerne og det vestre land, samt straks nordenfor gaarden Voldstad. ]Øøtta i Trondenes er den eneste gode havn paa hele strøget imellem Græsholmerne og handelsstedet Kløven, naar Dyrøsund undtages. Ved den sydlige ende af Aakerø, lige ved land, ligger tre smaa skjær. I havnen er dybden fra 1O—-6 favne. Bunden er ler og fin sand. I godt veir og med mindre fartøier kan man ogsaa ankre ved den nordøstlige side af Kjøtta, nemlig mellem denne ø og holmen; dog ikke for langt ind i sun- det, da dette næsten er tørt ved lavt vande. Dybden ude ved mundingen af sundet er 5—7 favne, god holdebund. S J ordsmonnet er som regel smu1ret skifer med kalksten, eller muldholdjg sand,; der er ikke meget ler. Der er god jord omkring HarStad og sydover. Nogle gaarde, som Trondenes præstegaard og gaardene omkring Harstad, har dyb, sort muldjord, ofte med skjælsand under. Rød sand op- træder over til Kasfjord.
