Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


.TROMSØ BY. 47 Kriserne i l877 og 1881 voldte sparebanken tab, der beløb sig til omtrent 180 000 kroner. I Tromsø er et kontor for Norges bank fra 1862. Fra 1852“ var der en tid en Statens diskonteringskommission. Der er et laanekont()r jbr hyþothekbanken. ‘ En afdeling af den nordenjffeldske kreditbank, som i syttiaarene drev forretninger i Tromsø, har for længere tid siden ophørt med sin virksomhed. Tromsø privatbank er stiftet i 1899. Handel blev i de første aar, efterat Tromsø havde faaet kjøbstadsrettigheder, næsten udelukkende drevet paa Bergen. Hele Nordland havde der sine ældgamle handelsforbindelser, slægt efter slægt havde ført sine fiskevarer did. Dette forhold vedblev at bestaa, længe efterat Tromsø var bleven kjøbstad. Den nye by havde ikke kapitaler nok til at optage nogen konkurrenee med en saa gammel og mægtig handelsby som Bergen. De handlende, som nedsatte sig i den nyoprettede by, var heller ikke istand til at løsrive sig fra dette afhængighedsforhold, men vedblev at have det vigtigste marked i Bergen for sine fiskevarer og kunde saa- ledes kun være me1lemmænd mellem bergenserne og landdistrik- tets befolkning. D Stedet manglede ethvert pengeinstitut og laa fjernt fra alle banker,1og afstandene lagde vanskeligheder iveien for at træde i forbindelse med kapitalen i de større byer. Tromsø gik derfor længe kun saare— langsomt fremad. Efter 1830 skede et opsving i byens handelsomsætning og forbindelsen med udlandet. W Den daværende amtmand i Finmarken skriver i sin femaars- beretning 29de februar 1836: «Antallet paa indvaanere i Tromsø kjøbstad, der i 1801 kun udgjorde 84, i 1825 738, befandtes ved sidste folketælling at ud- gjøre 1’365. Allerede denne mærkelige forøgelse af folkemængden maa lede til formodning om byens udvidede handelsvirksomhed, og en mængde af distriktets produkter, som forhen udskibedes over Bergen og Trondhjem, afgaar nu direkte herfra til udlandet. Da byens opkomst ikke er foranlediget ved begunstigende privi- legier, eller enkelte aars særdeles heldige fiskerier, ligesaalidt som ved usædvanlig høie fiskepriser, men er skeet gradvis ved han- delens frie og naturlige gang, synes man berettiget til deraf at uddrage den slutning, at saafremt ikke aldeles uheldige konjunk- turer indtræffer, vil Tromsø by ikke i den nærmeste fremtid være udsat for at deklinere i nogen mærkelig grad. Handelen paa udlandet er hovedsagelig indskrænket til passiv hande1; men i et distrikt som dette, hvor der endnu er saa stor mangel paa arbeidende hænder, og hvor arbeidslønnen derfor er saa særdeles