334 ’I’ROMSØ AMT. Det naar“sin største udstrækning fra nordvest til sydost ca. 106 km. Bredden er optil 42 km. . Nordreisen omgives af Skjervø, Lyngen, Finland, Kautokeino i Finmarken og Kvænangen herred. Af Nordreisens areal, 2884.6 km.2, er alt fastland, und- tagen nogle smaa holmer i Reisenfjorden. Ved den lange Reisendal og Reisenflorden deles herredet i en vestlig og østlig del; i den vestlige del kommer ned sideda-len Samueldal med retning mod nord. Landet vest for Reisenfjorden og Samueldalen støder mod vest til Skjervø herred. Her ligger nordlig paa grændsen mod Skjervø Havavarre og Sikkavarre— og længer syd Loa“S“sogai.ssa, 1205 m. høi. Mod Samueldalen kommer ned fra Vest flere sidedale. Fjelde inden Nordreisen herred vest for Samueldal er: Sne- “fondjjeld, Saxemvarre (sagjem .— bryne, altsaa Brynefjeld), Bæssevarre (bæsse.— næver, følgelig Næverfje1d), C‘illavarre og Favresvarre. Paa grændsen mod Lyngen ligger Nja.§kovarre, 1306 m. høi. Mellem Samueldalen og Reisendalen ligger nordlig lit1e og store Steet (Anak); sydlig for dette fjeld følger Boatka- varre og Gakkovarre (gakko .— kage, altsaa Kagefjeld), 11l9 m. høit. Skraaningerne mod Reisendalen er ofte skogklædte, hvor der ikke er for steilt. Den“her omhandlede Strækning mellem Samuel- dalen og Reisendalen afsluttes mod syd af .]avrrevagge. Landet vest for Reisendalen og syd for Javrre- va g ge støder mod sydvest til Lyngen herred og senere paa en lang Strækning til Finland. Grændsefjeld mod Lyngen er Birtta- varre eller Bierttavarre mellem 12O0 og 1300 m. høit. Nær grændsen mellem Nordreisen, Lyngen og Finland ligger RavLs=(luoddarhaldde (tr. p.), 1394 m. høit. Fjeldene, hvorpaa grændserøsene no. 304 til 309 er sat, ligger paa Reisengrændsen. Bojogoppe, no. 305 er 878 m. høi, Vardoaivve, no. 307 91O m., ])ædno-m-uotke, no. 309 568 m., paa grændsen mellem Reisen, Finland og Finmarken. Inden N ordreisen herred ligger sydvestlig for gaarden Sappen Javroaivve, længer mod sydost Gápperus. Videre mod syd er landet gjennemskaaret af talrige dalfører med mellemliggende toppe. Her ligger mellem Reisenelv og to af dens bielve (Αaravarre og omgivet af Reisenelven og dens bielv .]ertta, 613 m. høi. Reisendalen, der gje11nemstrømmes af Reisenelven, er et mægtigt dalføre af betydelig længde, regnet ifra Reisenvatn hele- 85 kilometer. “ I de nedre dele af dalen veksler tørre lyngmoer og graa sandmæler med enge og smaa agerlapper mellem birkeskog, der
