28 TROMSØ A1uT. latingymnasium, hvorimod forberedelsesafdelingen gik over til at blive en kommunal institution. Elevanta1let var i skolens første 22 aar, fra l833 til 1855, gjennemsnitlig 28 i skoleaaret. Efterat borgerskolen var optagen i middelskolen, steg gjennemsnitstallet til 74 og 75 aarlig. I tiaaret fra 186 l-7 O var det aarlige antal gjennemsnitlig noget over 98; i ottiaarene 122. Det samlede antal af alle, som har gaaet i Tromsø skole i skolens første femti aar, er 783. Elevernes antal i 1896 var ialt l52, deraf 41 iforberedelses- klasserne, 103 i middelskolen, 8 i gymnasiet. Skolen havde ved udgangen af l890 1O faste lærere og 3 timelærere, og den til skolen knyttede forberedelsesklasse havde derhos særskilt lærer. Den nuværende skolebygning, der opførtes af Tromsø kom- mune med bidrag af statskassen, togeS i brug i l865. Seminariet. Paa Storthinget 1821 fremsatte repræsentanten provst Deinboll forslag om «oprettelsen af et skolelærerseminarium for Nordlands og Finmarkens amter», hvilket forslag blev ved- taget den 9de august samme aar, og det bestemtes, at de midler, som tilhørte det forrige seminarium laponieum, skulde anvendes til seminariet (cfr. kgl. resolution af 4de mai l822). Seminariet traadte imidlertid ikke i virksomhed umiddelbart efter beslutningen. Denne indeholder kun bestemmelse om semi- nariets oprettelse og om ti1veiebringe1se af midlerne, men ikke om, hvor det skulde lægges. Man mente, at Tromsø frembød flere fordele, men bestemmelsen af stedet og organisationen over- lodes regjeringen. Ved kgl. resolution af 2den juni l824 valgtes Trondenes præstegjeld. Ved be1iggenheden omtrent midt i Tromsø Stift, ved sin vakre natur, sit forholdsvis gode klima egnede Trondenes sig i fortrinlig grad til sted for seminariet, naar dette skulde ligge paa landet. Der skulde optages i seminariet 9 alumner, l fra hvert provsti i Nordlandene og Finmarken, undtagen Øst— og VeStfinmarkens provstier, der hvert skulde afgive to alumner, nemlig en af de derboende norske familier og en af finnerne. Disse valgtes af provsten i hvert provsti og fik foruden reisepenge 5O spd. aar1ig. Enkelte almuer i Nordland og Finmarken var det tilladt at holde alumner paa egen bekostning i et saadant antal, at deres un(ler- visning bekvemmeligen kunde bestrides af de ansatte lærere. Undervisningsgjenstandene skulde nemlig være for al1e: Re- ligion, kateketik, det norske sprog, norsk grammatik, skrivning og regning samt for de finske alummer og de norske, der skulde ansættes som skolelærere i distrikter, hvori bor finske familier,
