KAB1“Sø HERBE1). 307 Fædrift. Beiterne er tilstrækkelige og i det hele gode. Her er ikke sætre. Ren er der ikke paa Reinø nu; for nogle aar siden var der nogle ren, som eiedes af fastboende finner; senere flyttedes renen over til Vannø. ’ Der er adskillig ren paa Lyngshalvøen. Paa Ringvasø er der flytfinner. KreatuCrhold samt fjærkræ i Karlsø herred 1ste januar 1891: Heste . . . 97 Storfæ . . . 1046 Faar . . 2533 Gjeder . . . 385 Svin . . . 25 Rensdyr . . 363 Høns . . .... 93 Der kjøbes tildels heste. A Kvægholdet og melkeproduktion er tiltaget noget. Kreaturerne fodres om vinteren med fisk. Brændtorv er der paa Karlsø, hvilken ø hører til præste- gaarden. Hidtil har der været tilstrækkeligt til præsten og strand- sidderne. Paa Vannø er der tilstrækkelig torv overalt, og paa Rein- øen er der ogsaa god tilgang paa torv. Paa Fug1ø er der lidet torv, men de finder endel drivved SkibsJfford og Fugløen har multemyr. Multer er der paa Sletnes og litle Skorø. Skog. Furuskog er der ikke „i Ka-rlsø. Omkring Jægervatn og i Sørfjord, hvor forhen har været mere furu, sees endnu enkelte opvoksende f11rutrær. Birkekrat er der paa Vannø, men ikke birk til brændsel. Paa selve Karlsø er ikke saa lidet skog. Paa Reinøen er der nu ganske lidet skog. Paa Lyngshalvøen er noget birkeskog fra Sørlenangen og forbi Jægervatn, og adskillig skog er der omkring Jægervatn; dog brændes der torv, da den er lettere at faa frem. Paa Karlsø“ er fundet en furustok i jorden oppe paa øen. Intet jordbrug har tilstrækkelig skog til husbrug, ei heller brændeved tilsalgs, uden at der hugges for stærkt; dog har jord- brugene i almindelighed mere eller mindre let adga-ng til torv eller brændeved. Der kjøbes bygningstømmer. Brændeved sælges ikke, men der kjøbes noget.
