Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/311

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


304 TBoMSø AMTc Geologi. Det høie land paa fastlandet mod Lyngenfjorden bestaar af gabbro, hvilken bergart her danner vilde tinder. Strækningen omkring J ægervatn og nordover til Nordlenangen er et skiferland. Paa Karlsø og Reinø er skiferbergarter forherskende; marmor og ka1ksten optræder. Særlig har Karlsø meget marmor. Paa Vannø og Ringvasø er dels skifer, dels gneis og granit. Fuglø er, som omtalt, en skiferø. Strandlinj er. Paa Ringvasø langs Langsund er to strand- linjer; den øverste kan følges sammenløbende langs hele Lang- sund fra syd mod nord. En lavere linje optræder mere brud- stykkevis. Paa Reinø (tvertoverfor Ringvasø) er ogsaa to strandlinjer; den høieste sees langs efter Langsundets hele længde, medens den lavere er afbrudt. Maalte strandlinjer i Karlsø herred er: øverste 1inje. Nederste 1inje. Ulsnes ....... 57.0 m. 19.6 m. Glimma ved Langsund . . 37.2 » 14.4 » Reinsvold paa Reinø . . 38.5 » 1—5.5 » Karlsø ....... 32. 1 » l —5.0 » Lanesøren paa Vannø .. . 29.4 » 11.1 » Kvitnes paa Vannø . . . 28.7 » 11.0 » Vasdrag. Paa fastlandet er disse elve: Forholtelven falder i J ægervatn. C I Sørlenangen falder 3 elve, Botnelv, Storelv og Reindalens“ vasdrag. Reinskarelven paa Reinø er fiskerig. „ Hesyffordelv danner afløbet af Holmevatn. Der er laks ielven. Skibsjffor(lelv er det betydeligste vasdrag paa Vannø; det er 11 km. langt. Det gaar gjennem Skibsfjordvatn. Der er mange mindre vande og e1ve paa øen, især i dens sydlige del; men de udmærker sig hverken ved vandmængde eller rigdom paa fisk. Indsjøer. Den største indsjø paa fastlandet er Jægervatn, 7.5 km.2 og omtrent 5 km. langt og indtil 2 km. bredt. Det udfylder en stor botn i fjeldene paa den ydre side af halvøen mellem Lyngs— og U1fsfjorden og skilles fra havet ved en moræne. Saavel Jægervatn som fornemmelig et længere inde liggende vand, med afløb til dette, er rigt paa fisk. I HolmevatVn paa Ringvasø er der la-ks. En smaagut tog 1866 10 laks med hænderne i et lidet vandløb i Ho1mevatn. Finnerne driver om vaaren fiske der paa isen. Paa Vannø er Skibsflordvatn l.5 km.2 stort. Det skal være 40 favne dybt. I dette vand findes meget laks, da elven fra sjøen ikke har store fossefald.