Æg og dunvær. 294 THOMSø AMT Andre fiskerier i Lyngen. Kr. 1891 .... . 43500 1892 . . 45900 1893 . . 25000 1894 . . 42000 1895 . . 36000 1896 . . 5000 1897 . . 3500 Paa Skoglmlmm er æg og dunvær, og paa KarneS“holmm er ogsaa lidt æg og dun; der tages omtrent 1 8OO æg og 2kg. renset dun om aaret i Lyngen. Ogsaa .4arøholmen har lidt dun. G r u b e r n e i Lyngen er tidligere omtalt.— Handel. Der var i 1895 8 handlende personer. De vigtigste handelssteder er: Lyngseidet, Jøvik, Jens-vold, Samuelsberg, Skibotn, Horsnes, Lyngs- dalen, Karnes. Der er 1 indskrænket rettighed til udskjænkning af øl. Skibotn marked er tidligere omtalt. Postaabnerier i herredet er: .Yøvik, Horsnes, Lyngen, Skibotn, Samuelsberg, Djupvik, IØosen. I Lyngen anløbes af dampSkibe: Djupvik, Lyngseidet, Skibotn, HorsnWes, Kvesmenes, Mandalen, Langnes, Svensby, Jøvik, IØosen, S(jursnes. Lyngen er tættest bebygget langs Sørfjorden og Ulfsfjorden, paa Lyngseidet, i Strøget mellem Aarøbugten og Pollen og langs Kaafjorden og den udenfor liggende, østre bred af Lyngenfjorden. Den øvrige del af herredets kyststrækning er tyndt befolket. Af dets indre strøg er følgende dale bebyggede: Lakselvdalen, Bals- fjordeidet, Signaldalen, Kitdalen, Mandalen og Kaafjorddalen, alle fire dale i 1 mils vei fra fjorden. Den lange Skibotndal er kun bebygget i sin nederste del, naar undtages fjeldstuen Helligskogen, 308 m. o. h. Paa gabbrolandet er der kun et par smaa gaarde. De fleste gaarde ligger paa skiferland langs Sørfjorden og Ulfs- fjorden, paa Lyngseidet, samt i den nederste del af herredets dale. Det er som oftest en smal bergfod, som er bebygget i den indre del af Lyngenfjorden, Sto1—fjorden og Kaafjord. Lyngens befolkning har Sit centrum iLyngseidet.— «Stedets frugt- barhed og især dets fordelagtige beliggenhed midt i fjorden, ved den eneste gode forbindelse mellem denne og Ulfsfjord, har gjort det
