Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/299

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


292 TROMsø AMT. Lyngseidet, der er fladt og frugtbart, har nogen, men stærkt medtaget skog. Den del af halvøen mellem Lyngenfjord og Sørfjord, som ligger syd for Lyngseidet, er i det indre et af vilde gabbrotinder og bræer opfyldt landskab. Lidt birk findes i nogle smaadale, hvor fjeldene ikke er for stei1e. Signaldalen, der gaar op fra Storfjord i Lyngen, er i sin nedre del frugtbar og havde før prægtig furuskog, men nu er den ødelagt. Dette gjælder ogsaa den nordre del af Balsfjordeidet, bunden af Lyngenfjord Her maa der have staaet svær furuskog at dømme efter de store stubber, der var at se der omkring 187 O. Skibotndalen er skogbevokset fra sit udløb lige til grændsen, der ligger omtrent ved skoggrændsen 44O m. Skogen er tynd i dalens nederste del. Ogsaa sidedalene er tildels skogbevoksede. Fra rigsgrændsen til Helligskogen er der kun birk, men nedenfor, især i midtpartiet, er der ogsaa væksterlig furu. Indigjennem Lyngenflorden er der i lavere niveauer som regel birkeskog, ofte dog g1issen. I Kaajyorden i Lyngen er der lidt skog hist og her paa fjeldsiderne. Der kjøbes bygningstømmer. Midde1pris 1895 pr. meterfavn ved var for birk kr. 10.00 for or » 7.50 Midde1pris 1895 pr. tylvt bygningstømmer kr. 16.00 for 5 meter langt 11 cm. top. F i s k e r i. N æsten alle mand reiser til Lofoten og Finmarken. Inderst i Lyngenfjorden fiskes ofte si1d; der er god tilgang paa kogefisk, helt ind i bunden af fjorden. Sei fiskes med dragnot. Uer fiskes lidt udfor Strupen og udover. Af flyndre og kveite fiskes endel. Man spiser ikke gjerne flyndre, og den er ikke gjenstand for Særlig fangst. „ Samlet udbytte af fiskerierne i Lyngen. Kn “ 1891 72032 1892 6856O 1893 389O0 1894 42800 1895 46920 1896 2204O l897 17330