1.YNGEN HERRED. “ 291 naar en betydelig høide kort tid, efterat renen har traakket det ned. Paa gabbrola-ndet paa halvøen mellem Ulfsfjord og Lyngen- fjord er landet sterilt, fjeldene høie og steile, dalbundene er be- dækkede med ungt morænegrus. I den sydostlige del af Lyngen herred, saaledes paa begge sider af Skibotndalen, er der ogsaa udstrakte fjeldstrækninger, men der er faa græsbegroede dale. Kreaturhold samt fjærkræ i Lyngen herred 1ste januar 1891. Heste . . 39 9 Storfæ . . 3 5 7 1 Faar —. . 7 3 2 1 Gj eder . 306 Svin . 35 Rensdyr 1 1 O Høns ...... 1 6 7 Kjørene i Lyngen er næsten uden undtagelse Vaarbære, og da der gjennemgaaende holdes flere kjør end rimeligt i forhold til høbeholdningen, er sultefodring ikke sjelden. Som surrogat for hø benyttes kvist og tang samt undertiden mel. Kreaturracen har været daarlig. Fædriften afgiver ikke tilstrækkeligt til indbyggernes eget brug; meget Smør kjøbtes tidligere aarlig fra Sverige, i senere aar bruges margarin; det manglende kjød erstattes ved renkjød, hvor- af ret meget aarlig forbruges. 0pdræt og Salg af kvæg er tiltaget noget. Melkeproduktionen er tiltaget noget. Der er indtraadt nogen forbedringi kreaturernes røgt, navnlig ved bedre fodring. — Renbeiter i Lyngen er: Lavangseidet, (î‘uoikkavagge, Nakkevuobme, Vuovllevagge, Nord- mandvikdalm, der dog for en stor del tiltrænges af de fastboende, samt Vinterdalen. Myrer. Nord for Lyngseidet er der fra Fastdalen til Rottenvik gode torvmyrer. Torv bruges, og der er god tilgang paa torv, saaledes paa Elvebakken. Paa flere steder mangler brugbar brændtorv. Skogene bestaar af birk og furu. Furuen vokser omkring Storfjorden og i Skibotndalen. I Sørfjorden er der lidt skog paa Skognesfleld og Sommer- bugWeld og i nogle dale, som Lavangsdalen og Nak(lalen. Halvøen nordenfor Lyngseidet har sparsom birkeskog i nogle dale og fjeldskar i dette vilde landskab.
