Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/287

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


280 TRoMSø AMT. Fra dette punkt af antager fjeldene søndenover atter den samme karakter som paa halvøens nordligste del, idet de næsten udelukkende bestaar af høie, isolerede og spidse tinder eller grupper af saadanne. Blandt de mærkeligste maa jeg nævne de pyramideformige toppe Rassevaréokka og Pigtind, og det førnævnte vilde, snedækte parti Lakselrt‘inderne, der fra vest fortoner sig som en lang, sort“, lodret væg, hvorpaa et halvt Snes spidse og høie tinder rager op. Nærmere Balsfjorden har dog fjeldene, om end fremdeles med bibehold af alpeformen, en forholdsvis rolig og jevn kontur. De lavere fjelde og alle skar har en frodig græsbund og afgiver gode renbeiter.» Inderst i Lyngenfjorden eller Storfjorden, som den kaldes i sin indre del, kommer der ned tre dalfører: Balsfjord- eidet, Signaldalen og Kitdalen Landet er nederst ved fjorden et terrasseland“ med forholds- vis store flader. Den inderste del af fjorden er grund, hvorfor dampskibet lægger til ved fjordens østside ved Kvesmenes. I dalene er der terrasser. Signaldalen har sit besynderlige navn af et finsk ord (?ieg);al, som betyder dyb; det er følgelig Dybdal eller Djupdal. Vest for Signaldalen ligger ()tertind og Polvartind med sine to pyramideformede toppe og sydligt Lako. Landet mellem Lyngenfjord, Signaldalen samt rigsgrændsen og grændsen mod Kvænangen bibeholder i sin sydligste del og tillige langs kysterne i det store taget alpeformen; dog er ogsaa her fjeldene, der i almindelighed naar en anseelig høide, flere henimod 1560 m., i regelen temmelig jevnt afskaarne oventil, medens der dog ogsaa findes enkelte tinder af samme form som i den nordlige del af Lyngshalvøen, som ManW(lfleld, Parastind o. fl. Landet mellem Signaldalen og Skibotndalen. — Den nedre del af Signaldalen er frugtbar og godt befolket; fordum havde den prægtig furuskog, men nu er den tildels øde- lagt; de gamle stammer viser, at det var træer af svære dimen- sioner. Fra bunden af Storfjorden gaar Kitdalen ind; gjennem denne og Nordmandsdalen kan man med hest komme til Skibotn- dalen. Ligesaa skal man kunne føre hest gjennem Stuorajuom- myge til Nordmandsdalen. Af disse dale er kun Kitdalen beboet; kun ved sit Sammenstød med Signaldalen og Balsfjordeidet er den skikket til jordbrug. Dalene har dog alle god græsbund, der hver sommer benyttes til renbeite. De afsondrede tinder, som fjeldene her danner, gaar mod øst efterhaanden over i større, sammenhængende og fla(lere fjelde, indtil de ved grændsen danner en høislette, hvorfra runde toppe stikker op. .