Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/252

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


BA1.SF.1oHI)EN HERRE1). 245 Farten paa dampskib ind gjennem Balsjîjorden aabner udsigt til vakre fjeld rundt omkring, især er den inderste del af fjorden fra Tennes til Storsteinnes enestaaende vakker. Fj orden ligner en fjeldsjø. 0verfor Tennes ligger Pigtind, en stolt pyramideformet gabbrotind. Imod syd sees Maartinderne og i det fjerne Mauk- tinderne og Alappen i Maalselvda1en, til høire den lavere Nat- maalstind og endelig i øst fjeldene omkring Markenesdalen. Læn- ger ind faar man mod nord se de vilde Lakselvtinder og et vældigt is— og snedækket fjeld, Gukkesgaissa eller Langfjeldtind. Paa syd— og Vestsiden er fjeldet mere tilbagetrukkent og landet skraaner svagere ned mod fjorden, bølgeformigt og frugtbart. Fjordens bredder er temmelig tæt bebyggede, især den vestre, hvor kirken ligger paa en odde ved indseilingen til fjordens vide indre del. J ordsmonnet er ler og sand og aur, paa mange steder dyb muldjord. De fleSte gaarde dyrker lidt byg hvert aar. Der er ikke frostlændt; men kornet blir ikke altid modent. Af poteter avles nok til herredets behov, og der udføres lidt. Havedyrknin g er lidt oppe; der dyrkes kaal, gulerødder, kaalrabi og blomster. Der er noksaa mange vildtvoksende bringebær. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ...... — . . O.8 km.2 Eng ........ . 9.3 » Ager og eng ........ . . . 10.1 km.2 Sk0g ............ . . . 150.0 » Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne. . . 1061.9 » l222.0 km.2 Gjennemsnitlig avl pr. maal kan ikke opgives, da be- folkningen ikke har rede paa agrenes størrelse, ei heller udsæden pr. maal. Foldighed er for byg 5, poteter 7. Udsæd af korn var i 1886—1891 aarlig l28 hl., af po- teter 1792 hl. Der er opryddet noget nyland i senere tid. Korndyrkningen og potetdyrkning er ti1ta-get noget. Der var i 1896 1 slaamaskine. Der er store strækninger med dyrkbar jord i Balsfjorden herred, saaledes langs veien, der fører over til Malangen. Det er land1 med birkeskog, tildels med dyb muldjord og i det hele god jord.