Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/19

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

14 TROMSØ A1uT. Denne Strækning kan de ikke tilbagelægge paa én dag, saa- meget mere, som sjøreiserne er afhængige af vind og veir. De kommer derfor gjerne en eller flere dage før og blir maaske paa Tromsø ogsaa en dag efter søndagen. Hver bonde har derfor bygget sig en stue i nærheden af kirken, en eneste bjælkestue, som kan rumme ha-m og hans familie i disse dage, og hvor der om vinteren er ly mod kulden. Disse kirkestuer er vel hundrede i tallet og staar uregelmæssig omkring paa den nye bys omraade og giver denne et ret mærkeligt udseende. Paa en søndag, som ikke nødvendig lægger beslag paa folk for fiskeriets skyld, er alle disse smaa huse beboede. Unge og gamle fylder de talrige gader, her træffer gamle bekjendte hver- andre, hist skaffer man sig nye, her blir der sluttet en handel, der en kontrakt. De unge mennesker sværmer og danser paa markerne, de gamle samler sig om et lotteribord, eller fortæller om sit held i fiskerierne med glasset i haanden. Kirken er midtpunktet, ja næsten den “eneste forbindelse mellem disse langt fra hverandre boende mennesker. Her, hvor folk kommer sammen, har ogsaa snart nogle kjøbmænd nedsat sig, for bekvemmere at kunne kjøbe varer af indbyggerne og afSætte sine; og sorenskriver og foged, de konge- lige embedsmænd, har af lignende grunde næsten altid boet i nærheden. Der var følgelig af Sig selv opstaaet en slags by, i det mindste nogle dage af ugen, og dette synes at have bevæget regjeringen til netop at vælge Tromsø, da man 1787 for at skaffe nyt liv besluttede anlæg af byer i Nordland og Finmarken. Kjøbmænd fik tilladelse til at drive handel herfra direkte med udlandet, og man lovede dem toldfrihed i 2O aar. Haandværkere, saavel indenlandske Som fremmede, skulde have fri borgerret, være fri laugene, og fik det løfte for sine svende, at de i alle danske byer skulde blive regnet for lige med laugsvendene. Personlig var de i 2O aar fri for skatter, som ikke byens vedligeholdelSe fordrede; de var fri for stempelskat og lignende. Der 1ovedes en præmie af 2 rigsdaler aarlig for hver com- mercelæst af skib paa 15 til 2O commercelæster, naar dette til- hørte en borger selv, og overvintrede i en af Tromsø eller Fin- markens havne; videre præmier for Skibe; som vilde forsøge hvalfangst ved Beeren Eiland, Jan Mayen eller Hoppens Eiland. Der kom ogsaa virkelig nogle borgere og bosatte sig der. Efter 13 aars forløb havde nogle og tyve personer faaet borger- brev, og deraf boede endnu i byen 13 handlende, 3 skomagere, 1 skrædder og l smed. Ialt maa-ske henimod 15O indbyggere. I