Side:Norges land og folk - Tromsø amt 2.djvu/185

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


178 TROMSØ AMT. skraaningerne er derimod meget græs, tildels ogsaa Skog. Bei- terne paa denne halvø trænger den temmelig talrige befolk- ning; finnerne, som skal til Senjenøen, har sin flytvei langs Kistefjeld. Paa den nordlige del af halvøen naar IØø(flel(l (tr. p.) 583 111. og nordligere ligger .4glapnova 238 m. Den paa Senjen liggende del af Lenviken herred naar sin største høide i Lasset, 791 m., paa grændsen af Hillesø, og Berg herreder; landet er delt ved Lysbotnvatns (lal;føre, Helve- (lesvøtn.S— dalføre Heggedalen og Tømmerelvens (lalLføre. Mellem Lysbotnvatn og Gisu11det naar Svar(jjel(l (tr. p.) 329 meter, og vestlig for denne litle Bukken 384 meter med steilt affald mod Lysbotnvatn. Mellem Helvedesvøtns dalføre og Heggedalen naar paa grændsen af Berg herred Sneffeld 653 meter. Sydlig for Heggedalen ligger ogsaa et fjeld, som heder Sne- .Zj6Z(Z (tr. p.), der mod øst gaar over i Lanesbogaksla. LeopoZd von BuCh skriver om Lenviken: «Fjeldene paa Senjen blev større og større og høiere og høiere; og da vi var komne til Lenviken, var udsigten mod Mefjord— og Øifjordfjeldene —- paa den anden side af sundet — som en udsigt fra høitliggende a1pedale mod spidse tinder, som fra LugnetZer dalhøiderne mod Hinterrheins toppe. Saaledes er ikke fjeldene omkring Lenviken. Senjenfjeldene naar høit op over snegrændsen; Lenvikens bjerge derimod stiger vel op over trægrændsen, men kun nogle hundrede fod, og de er vel kun lidet over 16 til 1800 fod høie.» «Gisundet» er skriver Leopold von Buehi 1807, « ved Lenviken paa begge sider omgivet af aaser, og Græsholmen, et rundt, frem- springende nes er endog fuldstændig fladt og tæt bevokset med birk og or. Ved foden af disse aaser og der, hvor sundet har den mindste bredde, ligger Gibostad, som samtidig er baade handelsplads og gjæstgiveri. Her svømmer aarlig 5O0 rensdyr fra fastlandet over vandet for om sommeren at beite paa Senjens alper. Senjen kan ikke føde dem hele vinteren igjennem; derfor reiser finnerne til vinteren over til Sverige med dem. Gisund er det eneste led, der forbinder Tromsø og Finmarken med det sydlige Norge; thi at seile omkring Senjen paa udsiden vilde være meget unyttigt og farligt. Derfor er der ogsaa altid meget livligt i Gisund og ved Kløven ogsaa, da skibene maa gaa lige forbi. Om vinteren, sagdes der, ser man henimod 3O0 baade reise herigjennem til Lofoten. Dette kan vel svare til 14 til l5O0 mennesker, og giver nogenlunde en maalestok for, hvor mange der alene nordenfra søger hen til Lofotens fiskepladse.»