HIIJ1ESØ I—IERRED. I V I — Dale og fjelde er sparsomt bevoksede med græs, ikke saa meget paa grund af høiden over havet som paa grund af jord- bundens ufrugtbarhed. Man kan her gaa lange strækninger paa fjeld uden vegetation. U Der er nogle myrer med torv, og der er god tilgang paa torv. Torv tages nu ved Auste“n, Tussø, videre ubetydeligt paa Sommerø og Marsletten. “ Brensholmen er et større multebærland, i et godt aar samles 3 tønder. . Paa Tussø og Hillesø er der ogsaa multer, og i enkelte aar sælges 1idt. I B)“ensholmsmyren er der rødder. Der er saa meget birkesko g i Katfjord og idethele paa Kvaløen, at man faar ved til brændsel, undtagen paa smaaøerne. Ogsaa paa Tussø har hidtil været brændsel. Det er først i den senere tid, de har begyndt med torv. Rækved og p1anker driver ind til Bjørnø og R(ekvik. Tømmer kjøbes fra Maalselven; i den senere tid er der kjøbt færdige bygninger fra Namsos. Der kjøbes brændeved. — Midde1pris pr. meterfavn ved var i 1895 birk kr. 10.00, Or kr. 10.00. Fiskevær i Hi11esø er: Øij)“ordvær, som har taget sig op siden havnearbeidet; det besøges af fiskere aaret ru11dt; der “fiskes optil 30 O0O stykker skrei. Hekkingen er et gammelt fiskevær, som bruges om sommeren; det har aftaget; før var der op til 43 seinøter, isenere tid færre. Paa Sommerø og Hillesø fiskes aaret rundt med op til 30 baade; i 1892 angives .opfisket 7O 00O stykker skrei. Haaja fisker op til 3O OO0 stykker skrei. Røshr)lm og Bjørnø er ogsaa fiskevær. Enkelte aar kommer skreien helt ind til Laukvik og Brens- holm, lige under 1and. —-—-—- Der er som nævnt en farlig kyst omkring Hillesø; den er uren, og fiskerne sætter ofte til. Kogefisk kan faaes hele aaret rundt og rigeligt, naar der er sjøveir. Godt hjemmefiske har: Gavlen, Lanes, Botn, Lillenes, Sand, Laukvik, Baltestad, Husa eller Ti-ælvik, Ejordgaard, ØiZ’jordvær med To flen, Breivik, Edø, Tussø ..4ngstauren, Haaja, Hersø, Røsholmen, B—jørnø, Sessø, M adseng, Rækvik, Skamtind, Ersflord, Kraakskar, Vas- strand; lidt hjmmefiske har Torsnes med Marslettex2l.
