12 TROMSØ AMT. det da oprettede Finmarkens amt. De friheder og rettigheder, hvorved den nye kjøbstad skulde ophjælpes, blev derefter ved forord.ningen af 17 de juli 1789 bekjendtgjorte; men allerede under 3Ote oktbr. samme aar bestemtes, at det indtil videre skulde bero med priVilegierne og rettighederne, da det ikke var aldeles afgjort, om denne skulde anlægges paa Tromsø eller andensteds i fogderiet. Ved forordning af 20de juni 1794 be- stemtes endelig, at kjøbstaden skulde anlægges paa Tromsø, og begunstigelser bestemtes for dem, som flyttede did og drev næring. Der tilstodes forskjellige privi1egier, toldfrihed i 20 aar, løfte om hjælp til husebygninger, frit borgerskab, frihed for laugstvang, præmier i 10 aar for skibe, som hørte hjemme paa stedet og overvintrede der o. s. v. Nogle borgere og handlende nedsatte sig vel her i de paa- følgende aar, men i de to første aartier efter anlægget gjorde den nye kjøbstad kun ringe fremskridt. Professor Rathke, der reiste i 1801, skriver: — Tromsø har til uheld ingen god beliggenhed for han(lel; havnen er kun maadelig og indløbet vanskeligt ved et betydeligt skjær ved øens nordre side; dette ligger dog saa høit, at det er synligt og over vand i ebbetiden. Men stedet har godt opland og den bedste anledning til rige vinter— og sommerfiskerier; her er kuns et betydeligt ha-nde1shus, nemlig Figenschou og Giæver. Byen havde den gang kun 84 indbyggere. Fra aaret 1806 er der en skisse af Tromsø af L. Skan(—ke. Der er tegnet 32 huse i alt, samt nogle gammer. Ved gammerne syd1igst for byen staar bemærket: «Her prækede Hans Nilsen Hauge i 1803». Leopold von Bu(Ch reiste i 1807 nordover til Tromsø iselskab med den nye amtmand Hilmar Krogh, og han omtaler Tromsø temmelig nøie og skriver paa Tromsø den 2den juli: «Klokken var 8 om aftenen, og det var herligt veir og sol. Vor baad havde heist flag, længe før vi saa Storsteinnes, og da man lagde mærke til os paa 1and, fløi ogsaa der alle flag op, og velkomstskud knaldede. Nu kom byen frem paa den anden side af sundet, og i samme øieblik fløi der overalt flag op paa husene, velkomstskud knaldede; de kappedes om at modtage sin nye amtmand paa en festlig maade. Det var virkelig et særlig vakkert øieblik. De mange flag paa huse og skibe vaiede frisk for vinden og straalte i solskinnet. Neppe standsede skuddene paa Storsteinnes, før de brændte løs i byen og fyldte sund og fjeld med ekko. Derpaa kom nye skud længer ind i sundet fra Hansjordnes, saa fra skibene, derpaa igjen fra byen, larm og jubel uden ende. Vi blev alle meget rørte og vidste 1191)1)e,
