lBBESTAD HERREI). 111 Vand fra høiden fosser ned over klipperne, somia1peda1ene. Hovederne paa lagene gaar paa denne side ud i dagen, og deres fald er ind mod landet mod sydost. Derfor er i den retning ogsaa større flader, gaarde og be- byggede steder, og paa denne side ligger ogsaa Ibbestad eller Astafjord kirke og præstegaard. Fjeldene paa Rolla kan vel være 3000 fod høie. Omtrent saa høi er ogsaa Andørja, maa- ske endnu høiere. Da vi endelig —havde omseilet øen, og havde kastet anker omtrent en halv mil fra dens nordligste spids, ved Kastnes paa fastlandet, viste fjeldtoppen paa Andørjas østside sig (27 juni 1807) ikke alene bedækket med sne, men virkelig med ismasser, med smaa begyndende bræer. En eneste liden ø naar i dette sønders“kaarne land en større høide end de fleste af de betydeligste fjelde i Sverige.» Aandervaagstrømmen, paa nordsiden af Andørja i Ibbestad herred, er foreslaaet renset. 0psidderne har tildels sine baadstøer indenfor strømmen. Denne kan kun befares med halvflødt eller ha1vfaldent vand i løbet af et par timer, ellers løber den saa stærkt, at den ikke kan passeres; navnlig er et par store stene til hinder for færdse1en. l Strømmen er strid, op til 10 mil, og kan, som næVnt, ikke roes uden i strømkvervingen. Indenfor strømmen hentes brændse1, ligesom man der har uds1aatter. Havne. I bugten ved Havnvik paa den østre side af Rolla ved Astafjord ligger ofte baade; havnen er aaben for flere vind- retninger. Djupvik paa fastlandet ved Astafjorden omtrent 1 mil fra dens sydlige ende, er en fladstrakt bugt, udsat for alle vinde. Omtrent 1Z4 mil i n.o. fra Djupvik ligger en bugt Svelshavn, der er skikket til anlæg af baadhaVn. Navnlig ved nogen mud- ring ved østre land vilde der her dannes en nogenlunde vel be- skyttet havn saavel for baade som for enkelte fartøier. Jordsmonnet er sand og aur; der er ikke meget myr. Jorden er noksaa god, naar den bliver stelt paa. Der er mindst ligesaa meget udyrket jord som dyrket. Det korn, Som dyrkes, er byg. D Der er enkelte gaarde, som er frostlændte; men de fleste er sikre for frost. Her udsaaes mere byg end i Trondenes, nemlig 950 h1. og ligesaa meget poteter, 580O hl. Der er nok poteter til herredets behov, og der sælges ad- skilligt til Finmarken.
