Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/598

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

HISTORIE. 587 han bosatte sig paa Trondenes. Her arbeidede han ivrig paa finnernes kristelige oplysning i den nordlige del af landet. Den troppeafdeling, som fra de nordlige egne stilledes ved Trondhjems lens gjenerobring, bestod af 3O0 soldater, som an- førtes af Nordlands daværende lensherre, Preben von Ahnen. Ved Storfosen forenede de sig med de bergenske soldater. Den samme lensherre gjorde ogsaa under krigen gjennem Saltdalen et indfald ind i Sverige, hvor ha-n i Lappmarken ødelagde Nasafjeld bergværk. Der var i sin tid udvundet ved dette bergværk adskilligt sølv og bly; driften er senere ikke gjenoptaget. Ved forordningerne af 1647 og l757 blev nordlændingerne lagte ind under sjøindrulle1—ingen. Ha-ndelen fra disse egne foregik dengang som tidligere med Bergen, tildels ogsaa med Trondhjem, medens der i det ]6de aarhundrede ogsaa var kommen en del hollændere til disse kanter af landet. Paa Andenes i Nordlands amt, Ingøen i Finmarken samt i Malangen i Tromsø amt havde de et slags stoppepladse, drev handel med indbyggerne, og begge parter fandt sig tjente med forbinde1sen. I Maalselven, der munder ud i Ma1angen, drev de laksefangst, og gaarden Hollændernes ved elvens nedre løb minder endnu om deres ophold her. Men handelsstanden i Bergen fandt sine interesser truede ved den slags handel, og hollænderne maatte fortrække. Efter enevoldsmagtens indførelse i 166O ansattes amtmænd med bolig inden distriktet. Det ældre uvæsen, at større eller mindre distrikter overlodes danske adelsmænd mod eller uden aarlig afgift til kongen, faldt bort. I almindelighed ansattes før en lensherre for Nordlandene med bopæl paa Bodø gaard eller ogsaa paa Hernes i Bodin præstegjeld, en tid ogsaa paa Indyr i Gildeskaal. Men da landsdelen udstykkedes i mindre len, som i Tromsø len, Senjens len o. S. v., og hvert af disse smaalen overlodes til en anden indehaver end lensherren, blev overtilsynet meget mangelfuldt, og megen uorden og forvirring blev følgen af udstykningssystemet. Før reformationen sees oftere nordmænd at have havt forleningen, saaledes Bergens sidste katholske biskop Olav, den i Norge indgiftede adelsmand Nils Lykke m. fl. Efter reformationen derimod var det mest danske adelsmænd, der aldrig besøgte sit len, men som lod sine fuldmægtige inddrive afgifter og skatter ofte med unødvendig strenghed. Disse uheldige for- hold bedredes ved indførelsen af det nye styresæt. Af Helgelands, Saltens, Lofotens, Vesteraalens og Andenes, Senjens og Tromsø len oprettedes et amt, hvis overøvrighed, amt- manden, i regelen boede i Saltens fogderi. Denne inddeling varede til 1785. Ved denne forandring kom indtægterne til at flyde lige ind