I—IISTORIE. 585 andet slagS. Var nu fisken ikke helt tør, naar den leveredes, og det var vel ofte ti]fældet, blev oppebørselsbetjenten nødt til at tage adskillig overvægt for ikke at komme tilkort, naar fisken efter flere maaneder afleveredes paa slottet i“ Bergen. I tiden mellem modtagelsen hos den skattepligtige og afleveringen tørredes fisken mere og mere og letnede selvfølgelig i vægt. Desuden brugtes der paa slottet en vægt, som heller ikke var nøiagtig; nogle paastod, at den var en halv vog for drøi; dette var en overdrivelse; men runde ti mærker i overvægt maatte den ydelses- pligtige rykke ud med ved veininger iBergen, og det maatte fogden have for øie, hvis han ikke skulde lide for store tab. Desuden var det skik, at kjøberen altid i handel og vandel baade da og senere tog en vis overvægt, det saakaldte «udørslag», af 4—10 mærker af tøríisken. Men tog nu baade fogden og lensherren paa Bergenhus hver sin rundelige overvægt, fik den skattepligtige svie for handelen. Der blev ogsaa høilydte klager over dette for- hold, og et klagemaalsbrev blev udfærdiget paa Trondenes 24de april Jl571 og underskrevet af 24 mand fra Nordland og Finmarken, hvoraf følgende fra det nuværende Tromsø amt: Nils 0lsen i Breivik, Torger paa Røkenes, Mikel Torstensen paa Grytø og Oluf 0lsøn i Mefjord. Først klages der over, at de, naar de betaler sine skatter i fisk, maa give stor overvægt til fogden og befalingsmanden, for hver vog fisk en halv vog mere, 2 pund for en halv vog. Det begyndte, siger de, for ti-tolv aar siden og er stadig bleven værre, «hvilket vi fattige almue tidt og ofte sligt bekjendt haver her paa lag-tinget og i Bergen for Eders naades befálingsmænd og fuldmægtige, og kunde dog ingen besked og skaansel bekomme herover ..... Sammeledes, allernaadigste konge, naar vi kommer til Bergen med vor fiskeskat, da handles der med os, fattige al- mue, saare strengelig, saa naar vi hertil har betalt vor skibsskat af vore skib og vore jagter og styrmændene deres hyre, da er der paa slottet saa streng vægt, at to parter af vor fra-gt bliver der udgivet, og vi knapt beholder en tredjepart igjen.» Endvidere klager de over, at de maatte give dem «skjænk, som veiede fisken, og den, som antegne(le det, og siden slotsherren;» gjorde de ikke det, maatte de vente 6—-7 op til 10 dage, før de fik leveret Endvidere klager de over, at « de maatte aflægge ed paa, hvormeget de førte. Hvis de nu huskede feil, maatte de enten bøde mange penge, eller deres arme sjæl komme i stor fare.Þ11 Der klagedes ogsaa over, at de ikke fik forsyne sig saaledes i Bergen, at de kunde hjælpe den fattige, som ikke havde raad at reise den lange vei. Over kjøbmændene førtes ligeledes høi- lydte klager. Tilslut beder de om, at kongen for Guds skyld
