HISTORIl-2. 571 Moren, Sigrid, sendte bud til Tore Hund paa Bjarkø, og da der var stellet om Aasbjørns 1ig, og de for bort, gav hun gaver til sine venner. Hun fulgte Tore til skibet, og inden de skiltes, sa’ hun: Min søn, Aasbjørn, fulgte dine venneraad, Tore. Han fik ikke liv langt nok til at lønne dig for dem efter deres værd. Skjønt jeg ikke kan gjøre det saa godt, som han vilde kunne have gjort det, saa har jeg dog en god villie. Her er en gave til dig, og jeg skulde ønske, den vilde komme dig til god nytte. Det er det spyd, som stod gjennem min søn Aasbjørn, der er end- nu blod paa det, og det vil bedre minde dig om det saar, du saa paa din brorsøn Aasbjørn. Nu vil du handle rigtigt, om du ikke lar det spy(l komme ud af din haand anderledes, end at det staar i brystet paa Olav Digre, og det siger jeg dig, at du Skal være nidding for hver mand, om du ikke hevner Aasbjørn. Dermed gik hun. Tore blev saa vred over det, hun sagde, at han ikke kunde svare; han sanse(le ikke at slippe spydet, og han sansede ikke paa bryggen, saa han vilde have gaaet paa sjøen, hvis ikke folk havde holdt paa ham. Fra denne tid blev saavel den mægtige Erling Skjalgssøn, som den myndige Tore Hund kong Olavs aabenbare uvenner. Men spydet, der senere fik navnet Se1shevner, havde guldbeslaaet fal og trolddomsruner paa bladet og blev siden navnkundige mænds bane. ’ I Olav den helliges saga beretter Snorre om et tog, som Tore Hund foretog til Bjarme1and i 1026 sammen med Olavs hirdmænd Karle og Gmmstein. Denne beretning indeholder vist- nok en del fabler og overtroiske meddelelser, men skildringen af reisens retning og handelen synes korrekt. Da Aasmund Grankje1ssøn satte sit spyd i Aasbjørn Sels- bane, var der ombord paa hans skib en mand, Karle fra Lange i Vesteraalen. Han agtede sig syd til kongen, og blev optagen i hirden. En tid efter sendte kongen ham paa handelsfærd til Bjarme1and. Udgifter og udbytte skulde deles ligt mellem kongen og Karle. Hans bror Gunnstein stødte til ham i Vester- aalen, og de reiste afsted med et skib paa 25 mand. Paa veien nordover fik de bud fra Tore Hund om, at han vilde være med dem, hvilket Karle gik ind paa, men han be- tingede sig, at Tore skulde møde med kun 25 mand, og at ud- byttet skulde deles ligt mellem skibene undtagen det, som hver mand kjøbte for egne penge. Tore var reisefærdig og vilde ikke gjøre nogen forandring i sin udrustning, da Karles bud kom, og for afsted paa sit langskib med 80 mand, der alle var hans hus- kar1e. Skibene mødtes efter aftale i det nuværende Tromsø- sundet herred ved Sandvær udfor Kvalsundet, som skiller mellem
