570 TRoMsø AMTc tredje henimod sommeren; men da han antog kristendommen, fortsatte han paa samme maade med gjæstebud; om høsten holdt han et stort vennegilde, om vinteren et julegilde og det tredje gilde holdt han til paaske, og han havde mange gjæster. Sigurd fortsatte med disse gjæstebud indtil sin død. Aasbjørn var 18 aar, da faderen døde; han holdt ved med sin fars skik og holdt tre gjæstebud hver vinter. Kort tid efterat Aasbjørn havde overtaget fædrenearven, blev det daarlige aar og kornet slog fei1. Aasbjørn holdt imidlertid ved med sine gjæstebud, og gammelt korn og gamle forraad kom ham da til nytte. Næste aar var det lige daarligt med kornhøsten, og Aasbjørn reiste omkring til sine venner for at kjøbe korn, og af nogle fik han til gave. Saa holdt han ogsaa gilder den vinter. Men vaaren efter kunde ingen faa kjøbt sædekorn, og man fik saaet lidet, og det saa ud til et daarligt kornaar (1022); samtidig for- bød Olav den hellige udførsel af korn, malt og mel søndenfra til de nordlige landsdele. Aasbjørn lod da sætte paa sjøen et godt, vel udrustet lastskib, som han eiede, og reiste med 20 mand. Dette forsøg paa at kjøbe korn drog en række skjæbne- svangre begivenheder efter sig baade for Aasbjørn, Erling Skjalgs- søn og Olav den hellige. Korn fik Aasbjørn kjøbt af Erling Skjalgs- Søns trælle, men aarmanden Tore Sel tog kornet fra ham ved Agvaldsnes. Da Aasbjørn hjemme fik høre haanso1—d for sin uheldige færd, drog han det følgende aar sydover til Agvaldsnes for at hevne fornærmelsen. Idet Tore Sel i haanende orde1ag fortalte kongen om Aasbjørn, som han sagde stod med graaden i halsen, da man foruden 1asten tog seilet af hans skib, løb Aasbjørn ind i huset og hug til Tore Sel, saa hovedet faldt paa bordet foran kongen og kroppen for hans fødder. Aasbjørn blev sat fast, og Olav den hellige befalede, at han skulde dræbes. Aasbjørn blev imidlertid befriet ved Erling Skjalgssøns og hans søn Skjalgs energiske optræden, idet de indfandt sig mandstærke paa Agvaldsnes, og indtog en truende holdning, saa kongen ind- gik forlig. Forliget mellem Aasbjørn og kongen gik ud paa, at den første skulde være kongens aarmand i den dræbtes sted, men forliget blev ikke holdt; og væsentlig efter Tore Hunds raad blev Aasbjørn hjemme. Aasbjørn fik sin bane af en af kongens mand, .4asmcmd, Grank;jelssøn fra Helgeland, da han engang reiste hjem fra Vaagestevnet i Lofoten. Aasmund Grankjelssøn, der roede syd- over, skjød, idet han passerte Aasbjørns skib, et spyd efter Aas- bjørn, der sad med styret. Spydet gik tvertigjennem ham, hvorpaa Aasbjørns lig blev ført nord til Trondenes.
