I—IIST()RI1—2. 567 eller pløie, ligger ved sjøen, og endda er det mangesteds meget stenet; østenfor ligger vilde fjeldstrækninger oppe langs det be- byggede land, og paa disse fjeldstrækninger bor finner. (0n þæm morum eardia1) Finnas).» ‘ Professor G. Storm har fortolket denne Othars reise saaledes: Han reiste, som han selv siger, «nordover» —— det vil sige mod nordøst —, han havde det øde land paa styrbord, og det aabne hav paa bagbord, i tre dage; da var han kommen saa langt nord som hvaljægerne pleier-. Derpaa seilede han fremdeles mod nord (d. e. nordøst) saa langt, som han kunde seile i andre tre dage. (‘—Her bøiede landet ret mod øst — eller havet gik ind i landet (í): dannede en havbugt), han vidste ikke hvilket; det alene vidste han, at han her maatte bie paa vestlig eller nordvestlig vind for at seile videre.» Othar har efter dette pas- seret det nordligste kystpunkt, altsaa nordsiden af Magerø, og han er den første mand, om hvem det kan siges, at han har passeret Nordkap; udenfor her har han maattet ligge og ventet paa forandring i vindens retning. Han kom til en stor aa oppe i landet, og de drog op i aaen, thi de turde ikke seile videre (forbi aaen) for ufred, «da landet var bebygget paa den anden (fjernere) side af aaen». Óthar seilede videre mod øst og nordøst, og saa mod syd langs den sydlige kyst af den lapplandske halvø, ikke som det oftest siges, tvers over det Hvide hav, og op i Dvina. «Han havde ikke før truffet bebygget land, siden han for fra sit eget land, men hele tiden havde han paa styrbord havt det øde land —— undtagen forsaavidt der fandtes (omstreife“nde) fiskere og veidemænd (fugle- og dyr-jægere), og de var allesammen finner; men paa bagbord havde han kun havt det aabne hav. Bjarmerne havde bebygget sit land vel, men did vovede de ikke at komme; derimod var terfinnernes land ganske øde, undtagen hvor jægere og fiskere dvælede.» Efter dette har Othar seilet rundt en stor ubeboet halvø mod nord, øst og syd, — det vil sige mod nordøst, sydøst og sydvest — og han havde det «øde land» paa høire haand og det «aabne hav » paa venstre; han er endelig kommet langs dette land til en stor elv, paa hvis fjernere bred han atter fandt beboet 1and; denne store elv skillede mellem terfinner og bjarmer. Terfinnerne er de finner eller lapper, som holder til i Ter eller Turja, Lappland. Den store aa, som skiller terfinner fra bjarmer, maa søges i den sydvestlige del af Lappland; bjarmerne er den folkestamme, som boede i sydvest for terfinnerne, nemlig østkarelerne paa vestsiden af det Hvide hav. I det l5de og 16de aarhundrede naaede den kareliske beboelse til floden VarZuga, og det norske skattedistrikt stansede ved denne flod; i det 14de aarhundrede naaede den norske konges skattekrævere langs det
