Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/579

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

568 TRoMsø AMT. Hvide hav lige til floden Veleaga (Væli-joki, biflod til Umba). Kanske den kareliske bebyggelse i 9de aarhundrede ikke er naaet saa langt østover, men er stanset ved Kandalaæ, hvor den natur- lige grændse er mellem Karelstranden og Lappland. 0thar har ikke seilet tvers over det Hvide hav, men han har opdaget denne havbugt og fulgt dens ubeboede kyster saa langt mod vest, at han atter traf menneskelig bebyggelse, og beboerne viste sig at være «bjarmer». Ved denne tid eller kort efter til- egnede sig den norske konge herredømme over alle finner lige til det Hvide hav. Derved kom Norge mod nordøst at grændse til Bjarmeland, og derfor siges det f. eks. i Historia Norvegiæ, at Haalogaland naaede til Bjarmeland; grændsen var et nes, som kaldes Vægestav og vel maa søges ved det Hvide hav. Indbyggerne i det nordlige Norge oppebar, som det sees af Othars beretning, en stor afgift af finnerne i form af dyreskind, skibstaug, som var gjort af hvalroshud eller sælskind, fuglefjær og hvalben. Denne saakaldte finneskat gik senere over fra folket heroppe og til kongen, som lod den indkræve ved en af sine lænder- mænd i det nordlige— af landet. Aarsagen til 0thars reise til England tør maaske staa i for- bindelse med det misnøie, som dengang var herskende blandt de norske stormænd med Harald Haarfagre og hans jarler. Samtidig med Harald Haarfagres tog til det nordenfjeldske, hvor den mægtige Haakon Grjotgardssøn indgik forbund med kongen, eller i alle fald, da de haalogalandske høvdinger B—ry‘1ajulv og Baard paa Torget blev kongens mænd, er hele det nordlige Norge kommen under Haralds herredømme omkring aarene 863 -67. Da Harald delte riget mellem sine sønner, fik Erik Blod- øks foruden Nordmøre og Romsdalen tillige Haalogaland at styre; og han foretog vel omkring 920 et tog til Finmarken og Bjarmeland. Fra Haalogaland var ogsaa Eriks dronning, den vakre og k1oge, men rænkefulde Gunhild, om hvem det hed, at hun var troldkyndig, og at hun var fostret hos tryllekyndige finner. Trolddom og overtro knytter sig til beretningerne fra Fin- marken. Allerede i de ældste historiske skrifter og af de gamle love sees finnerne, eller de fra Finmarken, at staa høit i ry for dygtighed i trolddomskunst. Om Gunhild heder det i Harald Haarfagres saga, at Erik Blodøkses mænd fandt iFinmarkeni en gamme en kvinde, som var vakrere end nogen de havde seet. Hun sagde til dem, at hun hed Gunhild, og at hendes fader boede paa Haalogaland og hed öZurr toti. «Jeg har været her,» sagde hun, «for at lære kunsten af to af de klogeste finner, som er her i marken.»