552 TROMSØ AMT. Ved Tromsø amtsskole, som i 1893—-94 og 1894—95 holdtes i Lyngen, undervistes 25 og 21 gutter og 24 og l8 piger. Ved aftenskolen er i 1894 afholdt 12 kurser med et gjennem- snitligt elevantal af 17 å 18. FortSættelsesskole har i 1894 været igang i en kommune. Sproget i 8k0le1“11e. Efter landsskolelovens § 73, 2det led (byskolelovens § 64, 2det led) kan departementet, hvor dette af hensyn til sprogforholdene findes nødvendigt, tillade, at undervis- ningen helt føres i det finske (og kvænske) sprog i en eller flere klasser i skolen eller for et enkelt fags vedkommende. I Ka- rasjok og Kautokeino i Finmarken kan undervisningen i religion indtil videre foregaa paa finsk. I endel skolekommuner med del- vis finsk (og kvænskl befolkning foregaar undervisningen paa det norske sprog efter lærebøger, der er trykt med baade norsk og finsk tekst. Den norske tekst lægges til grund; den gjennemgaaes og forklares af læreren ved hjælp af det finske sprog. Børnene for- tæller bibelhistorien paa det norske sprog. I instruksen af 18de a-pril 1898 om brugen af finsk og kvænsk som hjælpesprog ved undervisningen i de folkeskoler, hvor dette af kirkedepartementet er tilladt efter landsskolelovens § 73, 2det led, heder det, at lærerne skal med yderste flid stræbe efter at udbrede kjendskab til det norske sprog og søge at fremme dets brug. Samtlige børn skal oplæres i at læse, tale og skriftlig an- vende det norske sprog. Undervisningen i norsk sker saavidt muligt paa grundlag af det i distriktet raadende norske talesprog; siden oplæres børnene tillige i det almindelige bogsprog. Undervisningen foregaar paa det norske sprog, medens det finske eller kvænske sprog bruges kun som hjælpemiddel til at forklare. Ved benyttelse af lærebøger med dobbelt sprogtekst bør læ- reren stadig holde børnene til at bruge den norske tekst, og først naar denne er uforstaaelig for dem, bruge den finske eller kvænske. Det finske eller kvænske sprog bør ikke bruges i videre ud- strækning end uomgjængelig fornødent. Finnerne forstaar norsk overalt søndenfor Tromsø. Med undtagelse af en liden koloni lu1eålapper i Hellemobotn i Tys- fjor(len i Nordlands amt er der søndenfor Tromsø neppe finner, som ikke taler godt norsk, selv om de ogsaa forstaar og taler finsk. Erfaring fra Tromsø amt synes at vise, at de finner, der har lært norsk, kommer sig bedre frem i livet, og deres kaar forbedres.
