Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/564

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Kom-1CNA1. I—IUSHOLDNING. 553 Det finske sprog har ingen literatur, naar undtages de re- ligiøse bøger, som man har ladet oversætte til brug for dem. De svenske fjeldfinner, som kommer til Norge. lærer i sine skoler ikke at læse finsk, men derimod kan de læse og forstaa kvænsk; den norske finnelov af 1888 har ved siden af den norske tekst tillige kvænsk tekst, men ikke finsk. Kvænsk maa betragtes som de svenske finners kultursprog. Arbeidet med at skaffe finnerne det fornødne kjendskab til det norske sprog allerede i skolerne er i de sidste aar modar- beidet a-f bisperne i amtet, der vil, at de finske børn skal under- vises pa-a finSk, og ikke lægger nogen vægt paa, at de lærer norsk. De lærere, som forstaa-r finsk eller kvænsk, faar i Tromsø amt bidrag af finnefondet. Det er in Balsfjorden l lærer, i Lyngen 2, i Sørfjorden l og i Nordreisen 2. I Balsfjorden er det Laksvatn skolekreds, der bruger finsk som hjælpesprog. Lærerne i 7 distrikter i Nor(lreisen faar lønstillæg af “flnmZ— .fOIJ(Z()f, fordi de kan kvænsk. Af de 9 kredse benyttes nemlig k1:(ensk som hjælpesprog i de fleste, saaledes i Sappens, Kjelderens, Røielvens, Lerbugtens, Storslets og Kildals kredse. I Lyngen benyttes jinsk som hjælpesprogi Mandalens, Older- dalens, OksvikS, Hattens, Lyngdalens, Storengs, Kilings, Sjursnes, Lakselvens og Olderbakkens kredse. t l)e tre sidste kredse hører til Sørfjordens skolekommune. Skjervø skolestyre antager, at finsk eller kvænsk ikke længere trænges som hjælpesprog i Skjervø. Det nordlandske kirke— og skolefond, hvis 1—en1;er for en del anvendes til sko1evæsenet, var oprindelig et missionsfond. Ved reskript af 19de april 17l5 blev det paalagt det ved instruks af 1Ode december 1714 oprettede missionskollegium for hedningernes omvendelse i Ostindien ogsaa at sørge for finnernes omvendelse i Fin— og La-ppmarken, en virksomhed, der senere ved reskript af 12te januar 172O blev bestemt tillige at skulle om- fatte —finlapperne i Nordland og videre ned i det Trondhjemske distriktZ:1. Til dette missionsværk henlagdes følgende indtægter: Ved aabent brev af 20de november l716, jfr. reskript af 4de januar 17l7, og kongelig resolution af 13de juni 1817, en afgift af alle hoved— og annekskirker i landet stor henholdsvis 2 rdl. og l rdl., hvilken afgift ifølge lov af 4de juni 1866 tildels er bortfal(len; ved reskripterne af 27de november 1716, 5te september 1718, 18(le september l7l9 og l2te januar l72O: de nordlandske og